Strategisk planlægning - en lille del af dagligdagen!
Opstarten af denne diskussionsgruppe af nyuddannede/unge kommunale planlæggere blev skudt i gang med et seminar hos Plan09, hvor en ny metode skulle afprøves. Dermed var emnet for den første artikel selvskrevet; nye metoder i planlægning, hvornår kan de bruges?
Vi var i gruppen enige om, at spillemetoder, prioriteringsdiagrammer mv. har deres eget særlige liv. De bliver introduceret, vi lærer af tankegangen, men så bliver de ikke hevet frem igen. Hvad er grunden? Er det fordi vi ikke er gode nok til at implementere metoderne i vores forvaltning, eller er det metoderne, der ikke er rettet mod de opgaver vi løser i det daglige?
Udnyt gamle såvel som nye kompetencer
Som unge planlæggere støder vi på en planlægningsverden, som har store forventninger til vores kunnen indenfor eksempelvis strategisk planlægning. Men den plankultur vi reelt møder, kan for os unge synes fastlåst i gamle vaner og systemer.
Hvis vi skal arbejde med nye metoder skal vi formå at udnytte de faglige kompetencer, der ligger i planafdelingen og de nye, der kommer til. I samspillet skabes der planlægning, som følger tiden, er innovativ og som forstår at udnytte den foranderlige lovmæssige ramme og udfordrer politikerne. Vi skal være dygtige forhandlere, som forstår spillet og derved opnår, at vores fysiske miljø udvikler sig optimalt. Sikken en ambition, kan vi det?
Metoder tilrettet vores daglige opgaver
Som kommunale planlæggere og embedsmænd er vi på mange måder låste af det system vi arbejder i og som udarbejdelsen af planer og sagsbehandlingen er underlagt. Vi er umiddelbart kun herre over vores egne arbejdsgange, og delvis planlæggergruppens organisering og relation til andre forvaltninger. Samtidig kan vi have opgaver af mere visionær karakter, som eksempelvis planstrategien, hvor der i opgaveløsningen lægges optil til mere kreative processer. Der kan altså bruges anderledes og nye metoder i to sammenhænge:
1) Til at udvikle vores daglige opgaveløsning, og forbedre tilgangen til planlægningen og sagsbehandlingen. Ved kontinuerligt at forandre vores arbejdsgange opnås en kvalificeret planlægning og en sagsbehandling som er i takt med tiden. Dvs. metoder til at skabe bedre planer med udgangspunkt i vores erfaringer fra den daglige sagsbehandling.
2) Til at skitsere visionsprocesser, der ikke er bundet op på sagsbehandlingen, men som baseres på en politisk holdning. Dvs. metoder til udvikling af visioner i dialog med politikerne.
Men, I hvilke sammenhænge bruges de nye metoder?
Erfaringerne fra tre kommuner
Der er stor forskel på, hvordan der i de enkelte kommuner arbejdes med nye metoder, fx ’moderne’ projektorganisering. Nogen bruger simple og indledende værktøjer, mens andre at nået til mere avancerede stadier. I det omfang, der i kommunen ikke er indarbejdet redskaber til at styre de enkelte opgaver, må vi som unge planlæggere selv være kreative i hvordan vi går til en problemstilling.
I en enkelt af de tre repræsenterede kommuner bruges en utraditionel mødeform, hvor kommunikationen på mødet både går som tale og på skrift. Formålet er ikke at forstyrre hoveddiskussionen med pludselige kommentarer om andre emner, og disse skrives derfor ned, for senere at blive overleveret til den relevante modtager. Metoden virker, men er i høj grad baseret på, at lederen her ønsker at udvikle hvordan møder afvikles.
Ingen i gruppen har erfaringer med, at der i forbindelse med strategisk planlægning bruges anderledes eller nye metoder. Den strategiske planlægning foregår dels i forbindelse med planstrategi og kommuneplan. Men, den foregår også indirekte i håndteringen af enkeltsager, hvor den konsekvente sagsbehandling lægger linien for de enkelte typer af sager. Herigennem skabes en linie for hvor stringent eller lempeligt eksempelvis landzonesager bør behandles.
Metoder tæt på sagsbehandling
Med dette udgangspunkt kunne metoder udvikles, ved at basere metodeudviklingen på præsentationen af en enkelt sag. Den skal diskuteres i forhold til:
-
Hvordan er lignende sager behandlet
-
Hvad er den lovmæssige ramme
-
Hvad er den aktuelle politiske dagsorden
Håbet er, at der opnås en forståelse af hvordan behandlingen af den enkelte sag underbygger den strategiske planlægning.
Opgaveløsningen i hverdagen, skal også være strategisk
Metoder i planlægning bør udvikles med forståelse for om en plan opstår nedefra via erfaring og sagsbehandling, eller om en plan opstår ovenfra som politisk vision. Vores oplevelse er, at metodeudviklingen indenfor planlægning især tager udgangspunkt den strategiske planlægning som foregår oppefra og ned, dvs. når der formuleres politik ”oppefra”. Men vi oplever ofte, at behovet også er metoder til at kvalificere den løbende planlægning og sagsbehandling, som er den type opgaver, der præger vores hverdag.
Plan09 har udviklet metoder til strategisk planlægning, måske er der en som kan indpasses i jeres arbejdsgange og kvalificere planlægningen.
Redaktionen
Jakob Kringsholm Nielsen , arkitekt, planlægger i Tårnby Kommune
Björn Emil Härtel Jensen , kulturgeograf, planlægger i Albertslund Kommune
Christina Lohfert (redaktør), cand. scient. fra RUC, planlægger i Rudersdal Kommune.
Holdninger og pointer i artiklerne er redaktionens og ikke nødvendigvis et udtryk for Plan09s arbejde.
Redaktionen kan kontaktes via .
Tilbage til artikeloversigten.