En grundregel i alle udviklingsprocesser, uanset hvilke værktøjer der bruges, er, at man får adskilt udvikling og vurdering. Alt for ofte får gode idéer ikke mulighed for at udvikle sig, fordi de alt for tidligt bliver vurderet og derfor let forkastes. Men det omvendte gælder også: Bliver idéen ikke på et eller andet tidspunkt i forløbet vurderet, slipper de dårlige idéer igennem nåleøjet. HUSK: Det er vigtigt, at I er enige om hvilken fase I er i. Er det udvikling eller er det vurdering?
Her følger fem konkrete metoder og procesforslag:
Gentagelsen
Vandhullet
Brugerens Need, som består af flere konkrete ideer.
Tænkehatte - de Bonos
Walt Disney tre rum
Gentagelse er godt
Det kan godt føles som en ørkenvandring at idéudvikle. Derfor er det vigtigt at opdele udviklingsprocessen i faser. Det er også en god idé at gentage faserne flere gange frem for at lade dem blive for lange. Det sikrer en dynamisk udviklings-proces, hvor følesen af ,at der sker noget og, at man flytter sig, kan florere. Kør flere runder udvikling og vurdering og derefter mere udvikling og så til slut vurdering.
Vandhullet
Et vandhul er en af teknikkerne i NABC modellen man kan bruge undervejs i udviklings-processen. Et stop ved vandhullet kan være det, der gør, at man kan komme videre. Vandhullet videreudvikler idéen og kan både afholdes undervejs i udviklingsprocessen og som afslutning. Det er ofte først, når man siger det højt til nogen, at man opdager hvor styrkerne og svagheder er i idéen. Vi kender alle sammen, at noget er klart og tydeligt i tankerne, men uklart når vi skal forklare det til andre. Prøv det af på andre og få justeret, så første gang ikke bliver den sidste gang. Så gør det også selvom det er tidligt i idé-udviklingsfasen, hvor man mest har lyst til at holde sine spæde idéer for sig selv. Ved at dele idéen får du nemlig mulighed for at arbejde videre med den. Men det er vigtigt, at den feedback din idé får eller du giver andres idéer, er konstruktiv. Derfor skal processen struktureres. Et vandhul er en måde at strukturere denne feedback på.
Deltagere i vandhullet?
I et vandhul deltager forskellige personer i forskellige roller. Det er vigtigt, at rollerne er definerede på forhånd. Herudover er negativ kritik bandlyst på vandhuls-møder. I vandhullet er der typisk tre roller:
-
Dem, der forholder sig til alt det, der gør idéen god.
-
Dem, der forholder sig til, hvordan idéen kan blive endnu bedre.
-
Nogen, der tænker som bruger-gruppen.
Et vandhul kan foregå på mange måder og kan gentages undervejs i processen, så mange gange det synes nødvendigt og som der er tid til.
Idéen med vandhullet er at få andre øjne på idéerne og dermed give næring til den videre proces. Når man har brugt noget tid på en idé mister man evnen til at se den udefra og dermed også se, hvilke udviklingsmuligheder den har eller ikke har.
Etablér et vandhul, hvor personer med forskellige roller præsenteres for idéen. Man kan invitere:
Brugernes ”need”
Hvordan er borger-inddragelsen i NABC-modellen? Modellen tager udgangspunkt i brugeres need, så i NABC kan brugeren inddrages i alle faserne, både i udvikling og vurdering.
Undervejs i udviklingen af en idé får man på et tidspunkt brug for at afprøve om ideen er svaret på et bruger-behov. Og i hvilken grad den modsvarer brugerens behov. Man kan invitere brugere med i vandhullet eller sørge for, at nogle af deltagerne hele tiden har fokus på, hvad idéen giver brugerne.
Vox-pops betyder folkets stemme og er en journalistisk metode, der ofte benyttes for netop at få det folkelige perspektiv på fx en politisk beslutning. Journalisten går på gaden og stiller et par enkle spørgsmål til ”manden på gaden”. Man kan også bruge teknikken i en udviklings-sammenhæng. Gå ud i en sammenhæng, hvor idéen ville kunne få en betydning/funktion og spørg hvad folk kunne tænke sig, at den skulle kunne.
Fremtidsværkstedet er også en god måde at arbejde struktureret med bruger-inddragelse på.
Brug af eksisterende undersøgelser og viden om det område, der udvikles til, er også relevant. Selvom idéen er original kan der godt være andre, som har udviklet tilsvarende idéer eller gennemført undersøgelser som kunne bruges. Brug nettets søge-funtioner til det.
Tænkehatte (de Bonos)
En anden metode til at strukturere idé-udviklingsprocesser på er den maltesiske professor Edward De Bonos tænkehatte. Idéen bag tænkehattene er også at adskille udvikling og vurdering og strukturere processen. Metoden opererer til gengæld med flere faser end de øvrige metoder her på siden. Hver hat står for en fase eller et trin i processen. Det er ikke nødvendigt altid at bruge alle hattene. Men det er afgørende kun at bruge én hat ad gangen. Hver hat har en farve og en værdi.
Eller sagt lidt anderledes:
-
Hvid er alt det vi ved om det område vi skal udvikle til
-
Rød er alt det vi ikke kan forklare, men føler om det område vi skal udvikle til
-
Grøn er den kreative energi og alt det vi gerne vil udvikle
-
Gul er alt det gode vi kan få ud af udviklingen
-
Sort er alt det vi risikerer og som kan gå galt
-
Blå er processens start og slut
Tænkehatte-processen
Tænkehattene er en måde at opdele en idé-udviklingsproces i forskellige tænke-faser. Ved at opdele i faser får alle mulighed for samtidigt at være fokuseret i en retning ad gangen. Metoden er ganske effektiv og tager ikke lang tid. Lav nogle runder a´fx. 20 minutter, hvor hattene køres igennem. Gentag eventuelt runden igen i et kortere tidsrum. For at holde et godt energi-niveau er det bedre med flere korte runder end én lang og dræbende.
Hattene ”tages på” én ad gangen. Rækkefølgen afhænger af opgavens karakter. Er det et område med mange følelser omkring, der skal arbejdes med er det fx. bedst at starte med den røde hat. På den måde får man de følelser der eventuelt står i vejen for idéerne frem i lyset med det samme. Omvendt er den hvide hat bedst ,hvis området er mere neutralt og der er brug for et overblik over den viden, der er i udviklingsgruppen om området. Det er helt afgørende, at hattene bruges én ad gangen, således at det kun er følelser og fx. ikke rationelle argumenter, der blandes sammen med rød hat. Tilsvarende er det også vigtigt ikke hele tiden at tage den sorte hat på til sidst i faserne, men venter helt med kritikken til det er en sort hat fase gruppen er i.
Det er én af metodens hoved-pointer at blive bevidst om hvordan vi tænker om en ide og De Bono fremhæver, at især i de vestlige verden er der en tendens til at bruge den sorte kritik-hat alt for meget. Det kan være særdeles hæmmende for udviklings-processer og den skal derfor bruges med omtanke.
Visualisering
Hattene rummer også en visualisering af faserne og hvor I er i et udviklings-forløb. Det kan gøre processen endnu mere klar og tydelig for deltagerne, når den kan illustreres visuelt. Man går hele vejen og tage hatte på, men man kan også bruge en flip-over og tegne en hat i den konkrete farve øverst.
Walt Disneys tre rum
Også Walt Disney vidste, at det er afgørende ikke at blande udvikling og vurdering sammen. For at gøre opdelingen helt tydelig etablerede han tre forskellige rum, men hver deres funktion i udviklingsprocessen. Det er ikke svært at forestille sig, at Mickey Mouse og Fedtmule nok aldrig havde set dagens lys, hvis der ikke have været et drømmerum hos Disney.
Drømmerummet: Her får vi alle idéerne, tænker frit og vælger de idéer vi arbejder videre med.
Planrummet: Vi diskuterer hvordan idéen kan føres ud i livet. Her inddrager vi al vores viden om, hvordan vi griber tingene an og hvad der skal til for, at planen kan lykkes.
Vurderingsrummet: idéen evalueres. Kan det ikke blive bedre? Udfordrer tankerne og får input og feedback fra andre. Konstruktiv evaluering, der giver føde til nye drømme.
For kenderen er det tydeligt, at Disneys tre rum ligner de forskellige faser i fremtidsværkstedet. Her kaldes det fantasi-fasen, kritik-fasen og realitets-fasen. Metoden er primært brugt i sammenhænge, hvor borgerne inddrages i beslutningsprocessen og Fremtidsværkstedet er en af måderne at gøre det på.
Tilbage til NABC-forsiden.
Skrevet af Kirstine Vinderskov for Plan09.