Baggrund

Det her er til dig, der vil vide lidt mere om selve NABC som metode og DRs danske erfaringer med den - læs interviewet med to redaktører i DR.


Folkene bag NABC have en fornemmelse af, at rigtig mange gode idéer gik tabt og ikke blev til noget, fordi idémagerne ofte er fagfolk, som er dybt inde i deres stof. Det er svært for eksperter at forklare omverdenen om, hvad deres idé går ud på. Derfor afviser omverdenen ofte idéen, simpelthen fordi de ikke forstå den. NABC blev udviklet for at få en mere systematisk tilgang til at forstå de originale idéers kvalitet. Metoden gør idémagerne i stand til at præsentere deres idé og samtidigt vurderer NABC idéens kvalitet på en række centrale parametre. Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Det er afgørende for metoden at tage udgangspunkt i et virkeligt og vigtigt behov.
NABC modellen er udviklet af Stanford Research Institute (www.sri.com) i USA. Den blev udviklet til det private erhvervsliv oprindeligt, men er siden oversat til flere andre brancher, fx. medieverden (DR) og nu også den danske planlæggerverden.

Udover diverse virksomheder i verden bruger DR i dag systematisk NABC både som udviklings-, vurderings- og pitch-værktøj, når nye programmer skal udvikles.
I DR er NABC-modellen blevet den faste måde at vurdere og udvikle idéer på. Fordelen er, at alle kender modellen. Derfor er den en klar ramme omkring idéudviklingen. Programmedarbejderne bruger modellen, når de udvikler og cheferne bruger modellen, når de skal vurdere indkomne program-forslag og skal give feedback på pitch af program-idéer.
I DR lægges der vægt på, at modellen også bruges i hele udviklingsfasen fra idéerne udklækkes til de præsenteres. Det sikrer, at behovet fremstår som ægte:
Det er ikke nok kun at bruge NABC som pitch-metode. Det kommer let til at virke fortænkt hvis selve idéen ikke er udsprunget af modellen. Det viser sig ofte i at bruger- behovet står for svagt, fordi det ikke er tænkt ind fra starten ”,
(Birdie Bjerregård, Redaktør DR1s chefredaktion)
Hvis man bruger NABC grundigt, slår idéerne sig selv ihjel og det bliver lige pludselig ikke så personligt i forhold til om det lige var min idé, der døde ”.
 (Lene Halvor Petersen, redaktør DR1s chefredaktion)
I følge de to redaktører fra DR er det tydeligt, når NABC-modellen ikke er brugt i hele udviklings-processen. Det kan fx. være, at N formuleres som en grund frem for som et behov. De kommer selv med eksemplet ”vi skal lave et hundeprogram, fordi der er mange der har hund”. Det er ifølge redaktørerne ikke nok. For at overbevise dem om idéen, skal man meget længere ned i materien og fx. begynde at se på hvilke behov folk med hund har.
De to redaktører bruger NABC, når de selv skal udvikle. Det kan både være i forhold til det strategiske arbejde med det fremtidige udbud af programmer, hvor redaktørerne skal forsøge at læse tiden og finde ud af, hvilke emner danskerne har lyst til at få formidlet af DR.
De bruger det også, når de for sig selv eller i det løbende redaktionsarbejde skal vurdere alle de programforslag og idéer de modtager.
Begge redaktører har været på kursus hos SRI og beskriver folkene der som: ” ...præget af sådan en entreprenant energi, hvor det er idéerne, der driver dem og ikke hvem der lige fik dem ”, (Birdie Bjerregård, Redaktør DR1s chefredaktion).
De er begge meget begejstrede for vandhullet som er der, hvor de typisk som kunder bliver præsenteret for idéerne og selv er aktive i deres tilbagemelding.
Idéerne får en respektfuld behandling, fordi alle gør sig umage og der er nogle faste rammer ”, (Lene Halvor Petersen, redaktør DR1s chefredaktion).
Det betyder også, at det i højere grad er idéernes bagmænd, der selv tager ansvaret for om idéen skal leve videre eller ej efter et vandhul. Vandhullet tydeliggør styrker og forbedringsmuligheder og også hvor der stadig mangler noget. Efter et vandhul er det som regel ikke svært at se om ideen stadig holder.
På spørgsmålet om hvorfor NABC virker, svarer de ”Det er fordi modellen gør det så tydeligt hvad eller hvorfor noget ikke virker ”.

Tilbage til NABC-forsiden .

Skrevet af Kirstine Vinderskov for Plan09.


 

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

  Kommuneplan2009 
Gode råd til kommunerne


  To verdener mødes
Samarbejde med fælles vision


  Co-Creation
Involvér andre tidligt i dit arbejde


Skrevet af:

05.03.08

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania