Skræddersyede kurser

Tag mål til kursus

Skræddersyede kurser

Har I behov for byplanfaglig udvikling og fælles læring i jeres organisation, så se her.
Byplanlaboratoriet tilbyder skræddersyede kurser til netop jeres kommune eller virksomhed. De kan gennemføres ude i byen eller i jeres lokaler for netop jeres medarbejdere.

Jeg tror alle er gået hjem med en AHA-følelse og vil se på lokalplaner med helt andre øjne fremover.

Deltager i skræddersyet kursus, ”Læs og forstå en lokalplan”

Med et skræddersyet kursus tager vi afsæt i jeres ønsker og konkrete cases og sammensætter et program, der kan sikre fælles læring. Byplanlaboratoriet finder relevante og dygtige oplægsholdere og sikrer en professionel tilrettelæggelse af kurset.

Kurserne kan f.eks. handle om borgerinddragelse, detailhandel, økonomi i byudviklingen, planstrategi, lokalplanlægning eller noget helt andet. Vi tilrettelægger også ekskursioner og studieture.

Godt at blive klogere på den økonomiske side af byudviklingen og få investor- og developer-indblikket. Produktivt, at vi som afdeling – incl. direktionen - samlet får denne videnen.

Deltager i ”Økonomi i byudviklingsprojekter”

Læs artikel om skræddersyede kurser, Byplan Nyt 4, 2020
Kompetenceudvikling for din organisation

Ring eller skriv til os, og hør nærmere om mulighederne.

db@byplanlab.dk