TEMA

Årets tema:

TEMA

Læs mere om årets tema her.

DEMOKRATI OG BYPLANLÆGNING - hvem sætter dagsordenen?

Mange borgere føler sig forbigået og tilsidesat i debatten om byernes planlægning og balancen mellem land og by. For kommunerne står udfordringer og dilemmaer i kø, når der både skal skabes plads til boligudbygning, infrastruktur, energianlæg og natur. Det har mange steder skabt en alvorlig kløft mellem myndigheder og borgere, som får os til at stille spørgsmålet: Hvordan får vi skabt en proces og en demokratisk samtale, der kan rumme de mange hensyn samt skabe bred og fornyet respekt for planlægningen og de politiske beslutninger?

I udgangspunktet er det ikke længere nok at bede borgerne om input. Deres viden og erfaringer skal tages alvorligt og forstås som en ressource, så borgerne vælger at bruge deres stemme i den demokratiske samtale. Borgerinddragelse og lokaldemokrati skal være mere end en formel proces. Det skal være vejen til at skabe den gode by og bykvalitet i fællesskab. På Byplanmødet 2023 vil vi debattere og inspirere til, hvordan vi som politikere og fagfolk i fællesskab kan udvikle planlægningen og samtalen om byen.


Aarhus skaber rammer for det gode liv
I Aarhus er man i fuld gang med at gentænke borgerinddragelse med en vision om sammen at skabe rammerne for det gode liv. Aarhuskompasset er et eksempel på, at byplanlægning er steds- og borgerspecifik. Der er brug for en demokratisk samtale, hvor borgere bliver anerkendt som reelle medskabere af vores byer. Vi har brug for at tage demokratiet alvorligt i byplanlægningen og finde nye metoder til at skabe byer og bykvalitet i fællesskab.

 

Find tilmelding, pris og praktik