Forstå kommunen, når du byudvikler

Forstå kommunen, når du byudvikler

Tre webinarer for private ejendomsudviklere

Hvordan kan samarbejdet mellem private aktører og kommuner optimeres? Hvordan kan man som udvikler/rådgiver forberede sig bedst muligt, så man matcher planer og krav. Og hvilke forventninger kan man på den anden side have til kommunernes planer og myndighedssagsbehandling?

Byplanlaboratoriet udbyder 3x2 timers webinarer for arkitekter, ejendomsudviklere og lignende private aktører. Med et dybdegående og systematisk indblik i kommunale processer, forvaltning, økonomi og politiske logikker er formålet at klæde de private aktører bedre på, til mødet med kommunerne.

Webinarerne afholdes over tre eftermiddage, hvor der på hvert webinar sættes fokus på et særligt tema i relation til den kommunale plan- og byggesagsproces. Forud for hvert webinar opfordres man som deltager til at sende spørgsmål ind til Byplanlaboratoriet og underviserne, så forløbet både får et generelt indhold, og et mere specifikt indhold, der rammer deltagernes specifikke behov.

 

Webinar 1 – Forstå planerne
1 – Forstå planerne // 
25. August 2020 kl. 13:00 – 15:00 //
Byplanlægning er en fysisk proces. Men det er også en myndighedsproces – og en lovgivningsmæssig disciplin som skabes og udføres i et samarbejde mellem mange aktører. Hvis man som privat aktør skal samarbejde med kommunerne om f.eks. tilblivelsen af en lokalplan, er det vigtigt at være godt forberedt på den verden man møder i det kommunale.

Webinar 2 – Forvaltningens praksis
2 – Forvaltningens praksis // 15. september 2020 kl. 13:00 – 15:00 //
De store kommuner, kommuner med store investeringsmuligheder, kommuner, der har svært ved at tiltrække nye ejendomsprojekter. Der er stor forskel. Grundlæggende er alle kommuner politisk styret. Men hvad betyder det, og hvilken rolle giver det embedsmændene? Hvordan ser organisationsdiagrammet ud, og hvad betyder det for den daglige praksis og den nåde beslutningerne bliver taget på? Hvad er en budgetaftale og hvorfor er den så vigtig? Hvordan arbejder forvaltningerne sammen? Hvem taler med hvem og hvordan sikrer man formidling til de rigtige personer på de rigtige tidspunkter?

Webinar 3 – Den politiske logik
3 – Den politiske logik // 06. oktober 2020 kl. 13:00 – 15:00 //
Enhver kommune er en sort boks med sine egne logikker. Som ejendomsudvikler skal du finde det, der giver mening i den enkelte kommune. Hvad rører sig, hvad betyder noget for politikerne? Far med lempe – timing er altafgørende. Hvor ligger magten? Hvad er en politisk logik og hvordan skaber man den – eller taler ind i den til fordel for ens eget projekt? Dit projekt skal give politikerne de rigtige kort på hånden ifht. deres politiske agenda.

 

Undervisere:

Blandt andre
Professor, Ph.d. jur. Helle Tegner Anker, Københavns Universitet
Helle giver den grundlæggende juridiske introduktion til planhierakiet, de lovgivningsmæssige rammer for byplanlægning, herunder planloven og lokalplanlægningen, så vi har en fælles forståelse og indsigt i bestemmelserne. Helle Tegner Anker er bl.a. forfatter til en lang række bøger og artikler om planloven, byudvikling, klimatilpasning m.m.

Afdelingsleder, arkitekt Thina Pernille Wallin Jensen, Aalborg Kommune
Aalborg Kommune har fuld gang i byudviklingen og Thinna giver os et indblik i håndteringen af den praksisnære lokalplan- og byggesagsproces og samarbejdet med private rådgivervirksomheder, investorer og developere i byudviklingsprojekterne. Aktiv i foreningen Danske Planchefer.

Planchef, arkitekt Finn Nygaard, Calum A/S
Som ejendomsudvikler arbejder Calum sammen med kommuner over hele landet. Vi får et indblik i erfaringerne med at arbejde i forskellige kommuner som privat aktør, og hvilken betydning karakteren af de kommunale plangrundlag har for fremdrift og samarbejde. Finn Nygaard er også tidligere kommunale byplanlægger.

Seniorrådgiver, arkitekt og planlægger, Anette Kold, CFBO
Anette har mangeårig erfaring med at lede og organisere byudviklingsprocesser. Hun har samtidig stor indsigt i de ledelsesmæssige, økonomiske og politiske vilkår, som omgiver byudviklingsprojekter Anette har en lang erfaring fra flere ledende stillinger i kommuner, og har derfor en stor viden om kommuners organisering og de logikker, der gør sig gældende i de kommunale forvaltninger.
 

Har du spørgsmål, er du rigtig velkommen til at kontakte kursusansvarlige Michael Nørgaard eller Anne Møller


Målgruppe: Ejendomsudviklere, arkitekter og andre private aktører.

Sted
Online
Pris
Tilskudsgivere: 1.500,- for alle 3 seminarer // Andre: 2.000,- for alle 3 seminarer
Kursusdato
Tilmeldingsfrist
21. august 2020. Efter denne dato er tilmeldingen bindende