Omdannelse af ældre erhvervsområder
Omdannelse af erhvervsområder i hovedstadsområdet er et aktuelt emne i en tid, hvor arealbehovet er stadigt stigende, og byen udvider sig. Erhvervsområderne, der er etableret efter én tids planlægningstankegang, skal bevæges ind i en ny tids forståelse. En række danske kommuner er i gang med omdannelse af ældre erhvervskvarterer, men i flere kommuner går det langsomt, dette projekt undersøger hvorfor.
Projektet Omdannelse af erhvervsområder – fra vision til virkelighed har undersøgt barrierer og potentialer i konkrete omdannelser i erhvervsområder gennem casestudier i tre kommuner i Ring 3-området i omegnen af København.
Formålet har været at kortlægge barrierer i omdannelsen af ældre erhvervsområder. Tre erhvervsområder er undersøgt, beliggende i tre kommuner: Albertslund, Gladsaxe og Ishøj. I projektet er det undersøgt, hvordan kommunerne griber dilemmaer og udfordringer an, og derigennem udvikler nye idéer til, hvordan processen fra plan til virkelighed kan forbedres i samspil med erhvervsområdernes aktører, både mht. til de nødvendige prioriteringer, kvalitet og fremdrift.
Projektet er mundet ud i otte konkrete opmærksomhedspunkter, der er vigtige at have for øje i omdannelsen af erhvervskvarterer.