Projekt

Plan22+

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som støtter kommunerne med klimaarbejdet gennem fysisk planlægning ved at se på, hvordan planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner kan fremme den grønne omstilling.

Moseområde vest for Vinkelvej 5 - Kim Aaen (lille).jpg

Hvad er Plan22+?

Plan22+ sætter fokus på, hvordan den fysiske planlægning gennem planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner kan bidrage til den grønne omstilling. Samtidig med, at der sikres rammer for at udvikle byer med velfungerende bymiljøer, gode forhold for livet på landet, bevaring af åbne landskaber, og at naturen og biodiversiteten udvikles til glæde for både dyr og mennesker.

Målet er, at Plan22+ skal udvikle ny viden og redskaber, der kan understøtte kommunernes arbejde med at bruge den helhedsorienterede fysiske planlægning som et af flere midler til at implementere DK2020-klimahandlingsplanerne.

Plan22+ arbejder på at indfri klimamålsætninger gennem den fysiske planlægning. Bosætning, infrastruktur, naturbeskyttelse, energiproduktion, landbrug og skovrejsning er alt sammen eksempler på forskellige former for arealanvendelse, som reguleres gennem fysisk planlægning. Den fysiske planlægning kan derfor spille en vigtig rolle som aktivt virkemiddel, når klimamålsætninger skal nås.

I Plan22+ er der igangsat 4 temanetværk:

  • Klima og strategisk kommuneplanlægning
  • Byplanlægnings og klimavenlig mobilitet
  • Kompakte, grønne byer
  • Kvalitet i VE-planlægning

Netværkene vil løbe over de næste to år med to møder hvert halve år. Netværkene er i gang, og der er afholdt 2-4 møder i netværkene. Du kan læse mere om netværkene her.

Derudover er der gennemført første runde af pilotprojekter og der igangsat to yderligere runder. Du kan læse mere om Plan22+ pilotprojekterne her

 

Se mere på Plan22+ hjemmeside.