Byledelse kræver is i maven
Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.
Hans Stavnsager, Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvad er god byledelse for dig?
God byledelse består naturligvis af forskellige elementer. Men noget af det vigtigste er at have en overordnet plan og et klart mål. Dernæst kræver god byledelse tålmodighed, for det tager tid at udvikle en landkommune som vores, hvor investorerne ikke nødvendigvis står i kø for at investere. Og demokrati tager tid. Som politisk leder skal man være i stand til at inddrage bredt – både politisk og lokalt. Det er min erfaring, at succesfuld byudvikling kræver opbakning fra en bred kreds i kommunalbestyrelsen og naturligvis fra lokalråd, borgere, foreninger og erhverv, der alle bør inddrages.
Har du et godt eksempel, hvor byledelse har skabt effekt eller resultater?
Udviklingen af Årslev er et godt eksempel på en succes, når vi taler byudvikling. For snart ti år siden lavede vi en plan, der skulle styrke Årslevs bymidte og skabe bedre sammenhæng i byen. Og selvom vi ikke er helt i mål endnu, er vi lykkedes med rigtig meget af det, vi ville. Vi har haft respekt for det, der var i byen, og bygget oven på. Politisk har vi haft fælles front og samarbejdet tæt med lokalområdet, og det har været afgørende for vores succes.
Hans Stavnsagers tre bedste råd til en kollega
- Det er først og fremmest nødvendigt at have tålmodighed. Vi kommunalpolitikere tænker ofte i fireårs perioder, men det er ikke særlig visionært. Vi må kunne tænke langt frem, og måske er det en anden, der får lov til at klippe den røde snor. Sådan er det.
- Dernæst er det nødvendigt at tænke i samarbejde. Sørg for bred politisk inddragelse – både når projektet vedtages, men også når det skal føres ud i livet. Sæt ressourcer af til løbende drøftelser – igen både politisk og lokalt.
- Mit tredje råd er at have is i maven. I en landkommune som vores kan man føle sig fristet til at tage imod den første investor, der kommer forbi. Men det skal man ikke nødvendigvis, hvis investoren vil ændre en masse på det, der er planlagt. Her må ledelsen stole på, at vi ved, hvad der er bedst for vores lokalsamfund. Vi har også haft projekter, der er trukket ud, fordi vi ventede på den helt rigtige investor, der matchede vores behov og ønsker.
