Undersøgelse om byplanlæggeres brug af IT

Artikel af Sofia Kønigsfeldt, Operate. Oktober 2014

Sæt strøm til borgerinddragelsen, og brænd stærkere igennem

Bredere involvering, flere input og bedre planlægningsmæssige resultater. Det lyder måske som et drømmescenarium, men er faktisk nogle af de effekter, som byplanlæggere ifølge en ny undersøgelse kan opnå ved at bruge informationsteknologi i forbindelse med borgerinddragelse.

Tendensen er tydelig: De danske kommuner bliver stadig mere digitale. Kolding går på Tinder for at komme i kontakt med potentielle tilflyttere, og Thisted Kommune bruger Snap Chat i indsatsen for at få unge borgere til at tilmelde sig digital post. Effekten af de forskellige indsatser er svær at gøre op, men udviklingen viser, at mange kommuner er klar til at udforske og afprøve potentialerne i sociale medier, apps, big data og øvrige teknologier – bl.a. i forhold til at styrke borgerdialogen.

Informationsteknologi kan kvalificere borgerinddragelsen
Kommunernes mod på nye teknologier og metoder er positivt. For det bliver stadig vanskeligere at nå igennem til borgerne med sine budskaber, og her kan nye teknologier være en del af løsningen. Mere end 8 ud af 10 byplanlæggere svarer i en ny survey gennemført af Dansk Byplanlaboratorium og Operate A/S, at de er enige i, at informationsteknologi kan kvalificere borgerinddragelsen.

Men at oprette en Facebook-side er langt fra et quick fix. Borgerinddragelse er – som det altid har været – en svær disciplin, der kræver, at man bruger en lang række kanaler og redskaber for at få borgere til at involvere sig. Det fortæller Anne Frederiksen, som er direktør i Operate, som har stået bag en række borgerinddragelsesprocesser i større og mindre byudviklingsprocesser. Hun uddyber:

”Sociale medier, spil og apps er nogle af de nyere redskaber, som planlæggerne kan hive op af værktøjskassen. Men de må ikke overskygge det væsentligste grundlag for en god borgerinddragelse, nemlig at klarlægge hvad formålet er, hvem målgruppen omfatter, og hvordan den bedst kan engageres. Det betyder, at de elektroniske muligheder skal supplere og ikke erstatte det personlige møde i form af borgermøder og fokusgrupper. Ligesom de skal spille sammen med en væsentlig indsats for at understøtte information via pressen og kommunens hjemmeside”.

Gode erfaringer med brug af nye metoder
En af de største udfordringer, byplanlæggere oplever i deres arbejde med borgerinddragelse, er at sikre bred involvering. En deltager i den nye analyse bemærker:

”Det er ofte de samme grupper af borgere, der deltager og involverer sig aktivt, mens vi har svært ved at få fat i de unge, børnefamilierne og mennesker af anden etnisk herkomst. Dermed får vi ikke taget højde for så mange synsvinkler, som vi gerne vil”.

Nye teknologier kan være med til at nå bredere ud. Halvdelen af undersøgelsens respondenter svarer, at brug af informationsteknologi har betydet, at de har fået fat i nye målgrupper. Samme erfaring har man gjort sig i Operate, pointerer Anne Frederiksen, hvor man særligt har haft held til at komme i dialog med de travle børnefamilier via Facebook.

En anden central udfordring er at engagere borgere tidligt i et projekt, mens det endnu er på tegnebrættet og åbent for input. En planlægger udtaler i undersøgelsen:

”Det er en udfordring at få borgerne til at engagere sig i planerne så tidligt, at de reelt kan få indflydelse. Ofte bliver de først interesserede, når planerne er meget bearbejdede og konkrete, og her er det tit for sent at ændre noget. Og det kan skabe frustration og modstand”.

Men der er måske hjælp at hente. 44 % af respondenterne svarer, at informationsteknologi har biddraget til at fange borgernes input i de første faser af et projekt. Halvdelen svarer, at informationsteknologi kan bidrage til at fastholde engagementet i løbet af et projekt, og gøre det muligt at samle flere input til planlægningen, end man ellers ville have fået.

Syv ud af ti mangler viden
Der er mange potentialer ved at bruge forskellige teknologiske inddragelsesmetoder i arbejdet med borgerne, men det er langt fra alle, som gør det. Ca. halvdelen af undersøgelsens deltagere svarer, at de bruger eller har brugt Facebook i borgerinddragelse. Men ellers er erfaringerne få. Hver femte har brugt QR-koder, hver tiende har brugt Instagram og ganske få har kastet sig ud i Tag Del, Mind Craft, beredskabsapps, crowdfunding osv. Det skyldes bl.a., at mange planlæggere ikke ved, hvad de kan opnå, og ikke har forudsætninger og ressourcer til at tage hul på det selv. En respondent skriver:

”Jeg mangler tid til at sætte mig ind i nye systemer og metoder, og jeg mangler viden om, hvad der virker, før jeg kan kaste mig ud i det”.

Syv ud af ti ønsker at få mere viden om byudvikling, borgerinddragelse og informationsteknologi. Det behov har Dansk Byplanlaboratorium valgt at imødekomme. 10. december holder de en konference om netop informationsteknologi i byplanlægning. Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium fortæller:

”Når samfundet og vores kommunikationsformer ændrer sig, så er det klart, at vi også bliver nødt til at tage nye redskaber i brug, når vi inddrager. Vi oplever en stigende efterspørgsel på viden om både sociale medier, apps og særlige it-programmer. Derfor holder vi en konference, som kan inspirere og gøre vores planlæggere klogere. Og vi vil fremadrettet bestræbe os på at indsamle og formidle nogle af de erfaringer, der bliver gjort ude i de enkelte kommuner til gavn og glæde for kollegaer hele landet over”.

Anbefalinger

1. Kridt banen op
Beslut, hvad borgerne kan få indflydelse på, og hvor rammerne ligger fast på forhånd. Forklar, hvilken viden og input I ønsker at få fra borgerne.

2. Gør processen klar
Giv borgerne et overblik over, hvad der sker hvornår, og i hvilke perioder de har mulighed for at få indflydelse.

3. Vis, hvordan I bruger borgernes input
Inddragelse handler ikke kun om at høre borgerne. For at de reelt føler sig inddraget, skal de vide besked om, hvordan kommunen bruger deres input. Hold en tæt kontakt til borgerne, og fortæl løbende om store beslutninger og udviklingen i projektet.

Læs artikelen: Byplanlæggere tøver med at bruge IT

Hent pdf