GPS-tracking i Odense

Byfornyelse med plads til alle
Byen skal indrettes, så der er plads til alle. Det er en af de formulerede grundtanker i Odense Kommunes byplanlægning – især i de områder, hvor der i forvejen er en blandet befolkning og hvor byomdannelsen banker på med fortætning og opgradering af kvarterene. Kommunen passer på, at den proces ikke går ud over de allersvageste borgere i kvarteret. For nyligt blev der lukket et ”hellested” i midten af byen for at gøre plads til en parkeringsplads – og så tog de udsatte plads foran en skole fordi der ikke blev skabt et nyt sted for dem. Det skabte utryghed og unødvendige konflikter mellem børnefamilier og udsatte. Det kan vi undgå, hvis vi tænker os om.

Men hvordan er det lige, at man finder ud af, hvor de socialt udsatte borgere har lyst til at være? En konsulent fra kommunens socialforvaltning forsøgte sig med observationer af gruppen, men det førte til, at en af dem ringede til politiet fordi han følte sig overvåget. Så opstod ideen med at udstyre borgerne med GPS.

Tracking i praksis
20 brugere af den kommunale varmestue tog imod tilbuddet om tre madbilletter mod at tage en GPS i lommen i et døgn. GPS´en svarer til dem, man giver til demente så man kan finde dem, hvis de bliver væk. Kommunen fik på den måde en detaljeret viden om hvor de udsatte færdes i dagligdagen og hvor der er behov for hellesteder – kaffestuer og bænke.Der er tale om er følsomme oplysninger, der skal beskyttes. Data er derfor anonymiseret, så ingen ved, hvilken borger der har haft hvilken GPS og kortene er ikke offentligt tilgængelige. Kortene viser både bevægelsesmønstre og koncentration af ophold i byrummet.

Det har vist sig at være en stor succes som man agter at gentage med et halvt års mellemrum. Ingen af de borgere, der har gået med GPS´en har ytret bekymring over at føle sig overvåget. De vil gerne være med til at give oplysninger, hvis det giver mening for dem. De havde netop fået et nyt værested så der var tillid til at kommunen ville arbejde for at give plads og rum.

Rådmanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget mener, at det er en god metode. Odense kommune vil fortsætte med at bruge GPs´erne som et af flere redskaber til at få informationer om borgerne behov.

”Jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget, hvad angår brugen af ny teknologi, som kan give os en stor viden om borgernes færden” siger han.

Viden om borgernes færden
Dataene bruges til at finde de bedste steder for ”mobile hellesteder” til misbrugere. De skal have et overdækket sted med adgang til toilet og læ mens byfornyelsen er i gang og bagefter. Hellerne kan flyttes alt efter hvor byfornyelsen er nået til.

”Vi udlægger ikke stierne – vi venter og ser hvor borgerne tramper. På den måde kan man skabe et trygt og brugervenligt nærmiljø”

siger arkitekt Heidi Hauschild Jensen. Hun fortæller, at man også kunne have valgt at benytte mobiltelefoner, men at det ville være mere uhåndgribeligt og derfor sværere at formidle. Heidi ser perspektiver i metoden – også i forhold til andre grupper. F.eks. børnefamilier eller bilister, hvis færden kommunen også savner detaljeret viden om.

Se mere på:
Områdefornyelsens website og Facebook

Artiklen er skrevet på baggrund af Ida Sass´ interview med rådmand for Social og arbejdsmarkedsudvalget i Odense kommune Steen Møller i Byplan Nyt 1 2015 samt oplæg af arkitekt Heidi Hauschild Jensen 26/11 2014

Hent artiklen