Guldborgsund juni07

Peter Vergo, planchef i Guldborgsund Kommune beskriver giver en kort status over hvilke udfordringer der ligger forude for Plan09s eksempelprojekt.


Maj måneds krævende tre-dags sejltur er vel overstået og endda med overvældende god pressedækning. Nu står vi overfor efterbehandlingen af udbyttet i de politiske fagudvalg.

Mere konkret fik vi på sejlturen placeret følgende hjørnesten for det videre planarbejde:

  • En ny geografisk rollefordeling – bymønster.
  • Principper for borgerinddragelse i selve kommuneplanarbejdet (Dialogplan).
  • Politisk overblik over den nye kommune på 900 kvadratkilometer.

I de kommende måneder vil fagudvalgene videreudvikle de udviklingsspørgsmål som dialogen med borgere, foreninger og erhvervsliv skal koncentreres om i selve kommuneplanarbejdet.
Som en del af behandlingen af udviklingsspørgsmålene vil der blive stillet forslag til indsatsområder for kommuneplanarbejdet, som skal prioriteres i de kommende budgetter 2008-2011.

P.t. tegner der sig allerede et tværgående indsatsområde: Stisystemer til lands og til vands, herunder formidling af mulighederne for rekreation, motion og oplevelser såvel i nærheden af byerne som i landdistrikterne.
Indsatsområdet dækker stort set alle vores plandebattemaer, men kræver samtidigt en stor parallel indsats i form af holdningsbearbejdning og uddannelse for, at den fremtidige benyttelse kan nå et niveau, hvor den giver effekt for både borgernes sundhed og kommunens udbytte af oplevelsesøkonomien.

 

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

 

Plan09
Sekretariatet
Haraldsgade 53
2100 København Ø
tlf. 72 54 47 81
Plan09@blst.dk

Skrevet af:

18.06.07

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania