 |
”Vi har ikke sat en pris på det hele, så der er plads til nye ideer, efterhånden som de kommer frem. Mere lukket er planen ikke. Det ville jo være en katastrofe, hvis vi sagde: ”Nu sker der ikke mere de næste fem år! ...” , siger Faaborg-Midtfyns borgmester.
Læs hele interviewet med Bo Andersen.
Læs mere om Faaborg-Midtfyn som Plan09 eksempelprojekt.
|
Interview
- Sat på spidsen: Har vi her en sovjetisk inspireret femårsplan?
"Vi har sat beløb på tingene for at signalere, at det har økonomiske konsekvenser, hvis vi beslutter at gennemføre dem, men også for at undgå store vidtløftige projekter, der aldrig bliver til noget og derfor skaber dybe frustrationer hos de borgere, der har brugt masser af tid og kræfter på at engagere sig og være med. Man kan sagtens sidde og diskutere 10-15 pragtfulde projekter, men er de realistiske at gennemføre? På et stort borgermøde for et par dage siden sagde nogle mennesker til os: "Vi har masser af rapporter liggende fra den gamle kommune, men ender det her også i skuffen? Vi vil gerne fra begyndelsen vise, hvad vi finder vigtigt, og nogle af disse ting bliver også gennemført i 2008. Folk skal kunne se, at det nytter at blande sig."
- Føler kommunen sig ikke bundet af så detaljeret et budget?
"Vi har ikke sat en pris på det hele, så der er plads til nye ideer, efterhånden som de kommer frem. Mere lukket er planen ikke. Det ville jo være en katastrofe, hvis vi sagde: "Nu sker der ikke mere de næste fem år!" Vi har sat et spørgsmålstegn ud for mange projekter – for eksempel et ungdomshus – fordi vi skal ind i en dybere politisk diskussion om kvalitet og åbningstider, men omvendt har vi sat et beløb på stranden ved Faaborg, fordi vi ved, at det er et kontroversielt emne. Så er det godt på forhånd at kunne sige, hvor meget det vil koste." I øvrigt er det også et vigtigt signal at sende de private eksterne investorer, som vi gerne vil have med. De skal se, hvad vi vil, og at der er enighed om det. For eksempel det nye vandrehjem: Hvor skal det ligge? Kontroversielle emner er afklaret med borgere og byråd, før de private kommer ind. Ellers får vi dem ikke til at investere i vores kommune."
- Det virker som om byen Faaborg fylder det hele, men kommunen er jo stor?
"Det er fordi Faaborg ikke har udnyttet sit potentiale. Der har været et meget dårligt politisk klima med ævl og bævl igennem nogle år. Det går godt med at få nye borgere i Ringe og deromkring, men ikke i Faaborg. Det vil jeg ikke acceptere. Faaborg er hamrende hyggelig og har så meget at byde på. Derfor var det også godt at få midler fra Realdania og Plan 09, så vi kunne tænke utraditionelt og invitere "de 5 kendte" – herunder Claus Meyer, fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen og arkitekt Bjarne Hammer, partner i Schmidt, Hammer, Lassen – for at høre, hvad de ville gøre, hvis de havde magt som agt. Der kom provokerende og nye forslag på bordet. Vi har brug for indspark udefra. Indavl og mere af det samme er dybt skadeligt."
- Kommer der noget nyt fra borgerne eller bliver de kun spurgt, fordi det skal man?
"Der kommer absolut noget nyt. For eksempel har vi fået 630 gode og relevante henvendelser om trafik og sikkerhed, og så mange tanker har de ikke tænkt på Teknisk Forvaltning. Hvis folk ude i landsbyerne ikke bliver hørt, går det jo galt. Man mister modet, og vi får ikke noget at vide, selvom der ikke er nogen, der kender mere til lokale forhold end dem. Uden deres engagement og nytænkning svinder landsbyerne hen. Vi har ansat en landdistriktskoordinator, der ikke laver andet end at samarbejde med de 22 landsbyråd ude i byerne. Han tager til aftenmøder og hører, hvad de diskuterer og undersøger om vi kan hjælpe, og hvad vi skal gøre. Vi har fået meget større afstande i vores kommune. Vi kender ikke hver en krog som før og har ikke de lokale "gidsler", som er valgt i hver sin landsby. Det er egentlig godt. Så sidder man ikke og plejer hver sit. Men derfor er det vigtigt at sige til alle dem, der plejede at kende deres egen politiker, at det nye ikke er centralisme. At man endelig skal blande sig. De 22 landsbyråd har allerede sat sig ned for at komme med ideer og reaktioner til planen. Vi kan ikke få bedre medarbejdere eller ambassadører end dem, der lever derude og vil blive der."