Baggrund
Formålet med detailhandelsprojektet i Vordingborg Kommune er, at få en samlet forståelse for kommunens tre store byers oplevede kvalitet og potentiale som handels- og oplevelsesbyer ud fra en analyse af sammenhængen mellem detailhandlen i byerne og andre bylivsfunktioner i en udvidet detailhandelsanalyse. Læs mere i projektbeskrivelsen.
Metoder
Udvidet detailhandelsanalyse
Udover den sædvanlige detailhandelsanalyse med registrering og kortlægning af butikker i hele kommunen, herunder deres bruttoareal og omsætning med beregning af handelsbalance mv. gennemførte ICP en tilsvarende rekognoscering af erhverv og oplevelsestilbud i kommunen, inden for grupperne overnatningstilbud, restauranter, cafeer og barer, underholdning, kulturtilbud, offentlig og privat ser-vice, kontor- og videnserhverv, og ledige lokaler suppleret med en oversigt over permanente og eventprægede kultur- og handelstilbud i kommunen.
Se den udvidede detailhandelsanalyse.
Interviews om indkøbsvaner
For at beskrive kundernes brug af og holdning til hhv. Vordingborg, Stege og Præstø bymidter blev der foretaget 200 kundeinterviews i hver af byerne. Her blev bl.a. spurgt til formålet med byturen, om flere ærinder blev kombineret - fx om man har kombineret besøget i bymidten med kulturelle tilbud eller om kultur i sig selv kunne være styrende for besøg i bymidten.
Desuden blev der spurgt til hvad der var godt og dårligt ved byen – hvordan trafikkens afvikling og parkeringsforhold blev oplevet?
Interviewene skulle bl.a. afdække hvilke faktorer, der er styrende i forbrugernes valg af indkøbssted, om det er detailhandelen eller det er andre ærinder eller erhvervs-arbejde.
Handelsbarometer
For løbende at kunne følge omsætningen i kommunen blev udviklet og afprøvet en metode til at gennemføre en stikprøve-omsætningsanalyse med henblik på at lave et handelsbarometer. Ud fra den oprindelige detailhandelsliste blev udvalgt omkring 35 butikker fordelt på de tre byer, der var villige til 1 gang årligt at afgive nye omsætningsoplysninger, således at udviklingen i omsætningen i bymidtens butikker eksempelvis kan sammenlignes med udviklingen på landsplan. Butikkerne udvælges, så der sikres en rimelig repræsentation i forhold til branche, beliggenhed, kædetilknytning og størrelse.
Erfaringer med analysemetoderne
En samlet kortlægning af butikker og øvre bylivsfunktioner i en by kombineret med fx interviews er et godt helhedsskabende redskab til at forstå byens samlede attraktion og kvalitet (eller mangel på samme) som handels- og oplevelsesby.
Besøgende har typisk flere forskellige gøremål i byen, som så ofte udvides når de er der, og møder tilbud af den ene eller anden art. Vi kan se af analysen, at de besøgende vurderer byen bedre og mere oplevelsesrig, når butikker og andre funktioner er koncentreret. Derfor er det vigtigt, at samle butikker og øvrige bylivsfunktioner i bymidten, så bymidten opleves koncentreret, intens og fuld af liv. Ved høj grad af samlokation, hvor butikker og forskellige funktioner som service og kulturtilbud kan nås inden for kort afstand og samtidig spreder oplevelser ud over flere timer i døgnet øges byens handels- og oplevelsesmæssige værdi for kunderne og besøgende generelt.
Rammerne for det konkrete detailhandelsprojekt har været tidsmæssigt og økonomisk begrænsede, og der har derfor ikke været mulighed for undervejs at udvikle eller gennemføre nye analyser, men vi erkendte undervejs, at vi ikke havde materiale til at definere samlokation præcist.
Det viste sig svært at konkludere noget konkret og kvantificerbart ud fra de stillede spørgsmål. Vi kan bruge analysen til at trække tendenser ud og konkludere, at samlokationen betyder noget, men det kunne være hensigtsmæssigt at få udviklet en metode til i mere kvantitativ form at definere begrebet samlokation præcist, herunder hvor ”tæt” funktionerne skal være på hinanden for at kunne defineres som samlokation eller præcist hvilke typer af butikker og bylivsfunktioner, der særligt nyder godt af samlokation.
Erfaringer med detailhandelsbarometeret
Efter selve detailhandelsanalysen (året efter) blev gennemført stikprøve-omsætningsanalyse af ca. 35 udvalgte butikker fordelt på de tre byer for at kunne lave et handelsbarometer. På baggrund af stikprøve-analysen sammenholdt med den oprindelige analyse og set i forhold til omsætningstal på landsplan kan omsætningsudviklingen følges løbende. Denne metode er ikke omfattende, men kræver et vist benarbejde med at udvælge butikker og få et tilstrækkeligt antal butikker til at indvillige i at udlevere omsætningstal samt på at vedligeholde listen. I dette tilfælde har ICP stået for indsamlingen af data og udarbejdelse af handelsbarometret. Det er ikke nødvendigt, men kunne være en fordel, fordi det formentlig er nemmere for ICP at få butiksejere til at komme med fortrolige om-sætningsoplysninger end for kommunen. Men det er selvfølgelig mere omkostningskrævende og vil ligge i omegnen af 30.000,- kr. årligt.
Inddragelse af handelsstandsforeningen m.fl.
 | Samlet kan det konkluderes, at koblingen af handel og andre bylivsfunktioner i detailhandelsanalyse og -plan og formidlingen af dette overfor handelsstandsforeninger og lokalråd har sat fokus på samarbejde mellem byer og på tværs mellem offentlige og private parter samt givet ejerskab hos aktørerne. |
Projektet har undervejs været præsenteret for og drøftet med handelsstandsforeningerne i de tre byer og med lokalrådene i kommunen. Dette har skabt et ejerskab til detailhandelsanalysen og detailhandelsplanlægningen både hos de handlende og hos lokalrådene, hvor de har forstået betydningen af at have en tæt og levende bymidte, og således fx i Vordingborg var indforstået med ikke at sprede bymidten, selv om det var muligt at udvide bymidte afgrænsningen i henhold til lovgivningen.
Ved at formidle detailhandelsanalysens resultater og ved at have en repræsentant med fra handelsstanden i arbejdsgruppen er handelsstandsforeningerne og i øvrigt også lokalrådene blevet mere bevidste om deres egen (butikkernes) rolle og betydning for hvordan byen opleves, fx hvordan butikken tager sig ud i bybilledet.
Den enkelte handelsstandsforening er også gennem resultatet af kundeinterviews og telefoninterviews blevet opmærksomme på at ting som fælles åbningstider, større events mv. spiller ind på kundernes oplevelse af byen, og har dermed indirekte kunne aflæse på svarene at sammenhold i handelsstands-foreningerne og aktive handelsstandsforeninger også har betydning for hvordan byen opleves og vurderes af kunderne og andre besøgene.
Derudover har involveringen også bidraget til at handelsstandsforeningerne er begyndt at samarbejde omkring gensidig orientering og inspiration samt omkring udvikling og koordinering af nye tiltag. Hvor de tre handelsstandsforeninger fra de tre store byer tidligere har betragtet sig som konkurrenter, ser de i dag mere sig selv som samarbejdspartnere med hver deres forcer og særkender.
Betydning for kommuneplanforslaget
Den bredere tilgang i detailhandelsanalysen har haft betydning for væsentlige dele af kommuneplanen. Centerstrukturen er fastlagt, så det primært er de tre store byer, hvoraf Vordingborg er vigtigst, der gives mulighed for byvækst og nye funktioner, service og butikker mv. Rammerne for nye butikker er fordelt i henhold til denne centerstruktur, hvor der kun i begrænset omfang er mulighed for nye butikker uden for de tre bymidter.
Derudover er der som noget nyt fastsat mål for detailhandelsplanlægningen der fokuserer på tværgående samarbejde og initiativer, idet projektet netop har vist at koblingen og koncentrationen af butikker og øvrige bylivsfunktioner er væsentlige faktorer for byens værdi som handels- og oplevelsescenter. Kommunalbestyrelsen har bl.a. sat mål for detailhandelsplanlægningen om, at:
- Samarbejde med erhvervsliv, handelsstandsforeninger og kulturinstitutioner om udvikling af kvaliteten af byens fysiske, kulturelle og sociale rammer, service og tilbud.
- Samarbejde med erhvervsliv, handelsstandsforeninger om koordinering af eksisterende og udvikling af nye initiativer inden for handel, kultur og events.
Organisering
Opgaven med kommuneplanen såvel som detailhandelsprojektet er placeret i en central udviklings-stab under kommunaldirektøren. Projektet blev gennemført af en projektgruppe på 5 personer fra hhv. plansekretariat, udviklingsstab, kultur og fritid samt en ekstern, udpeget af detailhandelen.
Der blev afsat 220 kommunale arbejdstimer til gennemførelse af hele projektet incl. udarbejdelse af selve detailhandelsplanen (del af kommuneplanen). Projektet skulle gennemføres på knap et år. Projektet blev gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet ICP.