Et omvendt kommuneatlas!

Idéen er bruge kommuneatlasset ”omvendt”, forstået på den måde, at ved hjælp af registreringerne kan Randers Kommune udpege bygninger i bykernen, som uden væsentlige problemer vil kunne fjernes og erstattes med nye.

Et af de redskaber, som vi umiddelbart havde en tro på kunne hjælpe i situationen, var kommuneatlasset. Kommuneatlasset for Randers Kommune registrerer bygninger i 9 kategorier fra gruppe 1: (fredede bygninger) til gruppe 9: bygninger uden bevaringsværd eller betydning for de sammenhænge de indgår i. Kommuneatlasset omfatter imidlertid kun byggeri, der er opført før 1940.

Hvis man skal bruge kommuneatlasset som et værktøj, er det nødvendigt at registreringerne udvides med perioden fra 1940 til i dag.

I kommuner, hvor der ikke er udarbejdet et kommuneatlas, vil tilvejebringelsen af en samlet registrering af bykernen være et større arbejde.

Disse registreringer har jo ikke kun værdi i detailhandelssammenhæng, så når de er lavet, har man et bredere billede af, hvordan bykernen er ”skruet” sammen, og man vil kunne bruge disse oplysninger i andre planlægningsmæssige sammenhænge, som omfatter bykernen.

Det har været vores ide, at man kan bruge kommuneatlasset ”omvendt”, forstået på den måde, at man ved hjælp af registreringerne vil kunne pege på bygninger i bykernen, som uden væsentlige problemer vil kunne fjernes og erstattes med nyt. Det er meningen, at det ny byggeri med placering og indhold skal være med til at understøtte bykernen herunder give mulighed for udvikling af detailhandlen.

Når en total registrering af bykernen er foretaget vil man kunne fastlægge en strategi for en udvikling af bykernen som centrum for detailhandelen i byen.

Skrevet af:

13.02.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania