Telefoninterviewene kortlagde forbindelser mellem bysamfund på forskellige servicefunktioner. Kortet viser fritidsaktiviteter: Forbindelserne mellem oplandsbyerne og Aalborg (røde) er vægtet lavere (tyndere streger) end forbindelserne mellem oplandsbyene (blå).
Baggrund
Aalborg Kommune ville erstatte regionplanens bymønster med et nyt byrollekoncept for den sammenlagte kommune. De nye byroller bygger på en oplandstankegang: Målet var at opnå en dækning med service til understøttelse af hverdagslive ved at se på oplande med adskillige byer frem for enkeltbyer, så et samlet serviceniveauet inden for et opland er tilstrækkeligt til at sikre hverdagslivet.
Projektet er udført i samarbejde mellem Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Metode
En række analyser har haft til formål at give et billede af en ny, tidssvarende organisering af og mål for byerne. Analyserne giver på forskellig vis et grundlag for at diskutere og fastlægge et nyt bymønster og først og fremmest nye byroller. Der er brugt data om befolknings- og erhvervsudvikling fra Danmarks Statistik og det centrale virksomhedsregister (CVR):
statistik om befolknings- og erhvervsudvikling, flytninger, pendling mv.
bybeskrivelser og –kvalitetsvurderinger af 38 oplandsbyer samt 40 landsbyer
byroller og oplande
bylivsanalyse baseret på 1.100 telefoninterviews og fokusgruppeinterviews
livsformanalyse.
Kommuneplanforslagets bud på et nyt bymønster. Hver enkelt by har i princippet sin egen rollebeskrivelse, men et oversigtskort viste sig at være nødvendigt. Det gav så til gengæld basis for en omfattende kritik fra borgerne.
Tjek kortet i den store udgave (pdf). |  |
Erfaringer
Vanskelige eksperimenter i en stor planproces
Plan09-projektet var et kæmpe forsøg midt i en stor planproces, hvis omfang forvaltningen nok havde undervurderet. Store eksperimenter midt i en stor plan kræver afklaring af forventninger – såvel administrationens, politikernes og borgernes. Drømmene blev i processen afløst af fokus på sikker drift.
Analysernes forskellige udbytte
Af de tre analyseformer - livsform- og dataanalyser samt telefoninterviewundersøgelsen - var sidstnævnte mest spændende. For 150.000 kroner blev der gennemført 1.100 interviews med tilfældigt udvalgte respondenter i 40 analyserede bysamfund. Analysen fokuserede dels på kortlægning af funktionelle sammenhænge mellem byerne, dels på borgernes holdninger til serviceudbud og byernes udvikling. Resultater blev via GIS formidlet på kort. Vær dog opmærksom ved udarbejdelse af spørgeskemaer: Flere respondenter har efterfølgende fortalt, at de har svaret ’strategisk’. Dvs. at de har givet udtryk for mangel på service i håbet om at få mere…! Læs om analyserne på hjemmesiden.
 | Blandt analyseresultaterne fremkom dette kort, der viser indekseret udvikling i byerne i perioden 92-06. Udviklingen er målt på befolkningstal, ejendomdomspriser og indkomst.
Se stor udgave af kortet (pdf). |
Den vanskelige, politiske proces
Byrådet har været involveret flere gange i de to år, hvor kommuneplanrevisionen og Plan09-projektet har været undervejs. Kommuneplanen består i sig selv af ca. 7.000 sider og Plan09-projektet af ca. 800 sider. Det er ikke muligt at forholde sig kvalificeret til så meget materiale, med mindre man indgår i processen. Samtidig har byrollediskussionen været vanskeliggjort af, at byrådet ikke ønskede at debattere fordelingen af offentlig service - skoler, børnepasning, kollektiv trafik - i indeværende byrådsperiode. Vi har i projektet erfaret, at de forfinede planmetodikker, der er arbejdet med i Plan09-projektet måske ikke skal prioriteres så højt, i forhold til arbejdet med til stadighed at sikre byrådets forståelse for de grundlæggende principper og fordele ved planlægningen.
Lov aldrig borgerne noget der ikke kan holdes!
Samrådene i Aalborg blev fra starten lovet inddragelse. Men borgerprocessen blev overhalet af kommuneplanprocessen – og dermed blev den overflødig - og aflyst. Det har givet anledning til en voldsom kritik af projektet, til konspirationsteorier og generel utilfredshed. Og borgernes synspunkter når – som de skal – naturligvis også frem til byrådet.
Kritikken fra borgerne deler sig her ud over i tre hovedgrupper:
Faktuelle fejl i analyserne (fx med baggrund i CVR-data).
Bymønsterdiskussion: Hvad vil vi med bymønsteret?
Uenighed i de byroller som er blevet tildelt til den enkelte by.
På hjemmesiden kan du læse mere om hvorfor samrådene ikke blev involveret tidligere.
Hvordan har projektet fundet anvendelse?
Oplandstankegangen, som oprindeligt lå til grund for projektet, har mødt megen kritik. Oplande er naturligvis afhængige af, hvilke temaer, der definerer dem. Og når de tematiske oplande samles til ét - som en form for gennemsnit - opstår et nyt opland, som ikke udtrykker den virkelighed borgerne kender. Hertil kommer, at Aalborgs opland formentligt strækker sig ud over kommunegrænserne og dermed skævvrider brugen af – og behovet for - de øvrige oplande. Derfor indgår oplandene ikke i den endelige kommuneplan.
Kontaktoplysninger
, Plan & Byg, Aalborg Kommune, tlf. 99312246.
Tilbage til Aalborg Kommunes hovedside.