Materiale fra seminaret
Hovedpointer fra seminaret
Tid og mennesker.
Sammenfattende vil vi tillade os at pointere – at vi I vores søgen efter eksempler på god planlægning af erhvervsområder ved motorvejen, ikke har fundet eksempler på at planlægningen i sig selv kan sikre et godt resultat. Succeshistorierne er i stedet skabt af folk, der vil og kan og tør, både politikere, embedsfolk, erhvervsfolk, arkitekter og andre, samt ikke mindst, at succes’erne er skabt gennem en længerevarende dialog, hvor god tid har været langt den vigtigeste ressource!
Samspil med byen.
Samspillet og opkoblingen mellem nye motorvejsnære
erhvervsområder og de tilgrænsende by/boligområder er tit meget svag og rummer potentiale til at give nye erhvervsområder ved motorvejen mere liv.
Lokal identitet og inspiration udefra.
Formgivningsværktøjet (eller ét der ligner) er godt at bruge forud for en visionsfase i en identifikation af et områdes unikke karakter, men kan kun delvist anvendes ved den efterfølgende udarbejdelse af en strukturplan for et givent område. I situationer hvor der skal skabes nye visionære idéer til planer/byggerier er det endvidere vigtigt at hente inspiration udefra.
Rum til senere fortolkning.
Det vigtigt at en karakteristik og strukturplan for et område er så rummelig at den konkrete lokalplanlægning på et senere tidspunkt kan fortolkes i en nutidig kontekst.
Dialog.
Både et formgivningsværktøj og ABCDE-metoden har stor værdi og berettigelse i forhold til den brede og vedvarende dialog med de forskellige interessenter – politikere, borgere, interesseorganisationer, Miljøcentre, o.s.v. - om udviklingen af et konkret område.
Landskabet som et styrende princip.
Der er for hver af de tre kommuners erhvervsarealer blevet udviklet et landskabeligt greb, der skal fungere som det styrende princip for området. Landskabet kan i den forbindelse både skabe en indpakning for en bygning og modsat være med til at iscenesætte en bygning (ex.Fiberline), men bør under alle omstændigheder udgøre en grundlæggende præmis for formgivning af erhvervsområder ved motorvejen.
Ingen ”wunderwaffe”.
Erfaringerne med formgivning for projektets 3 eksempelområder og for de erhvervsområder der blev besøgt den 25. August viser, at der vanskeligt kan udvikles ét almengyldigt værktøj, der kan sikre at formgivningen af erhvervsområder ved motorvejen bliver af høj arkitektonisk kvalitet og med god indpasning i landskabet. I stedet tyder meget på, at det konkrete byggeprojekt, arkitektens arbejde og et godt samarbejde mellem virksomhed, planlæggere og politikere har langt større betydning for, om formgivningen bliver god og virkningsfuld.
Hvem vil man tiltrække.
Det er vigtigt at man som kommune tager stilling til hvilke typer virksomheder man ønsker at tiltrække.
Glem ikke de gamle erhvervsområder.
Eksisterende erhvervsområder kan også nytænkes og genplanlægges – det vil være en lige så vigtig opgave som, at planlægge for nye områder.