Partnerskaber og infrastrukturaftaler

Hillerød Kommune har arbejdet videre med mulighederne for at anvende frivillige infrastrukturaftaler indenfor Stationszonen.

Infrastrukturaftalerne retter sig mod lokalplanerne og rækkefølgebestemmelserne i  kommuneplanen, derfor er der set på hvilke kriterier, der kan lægges til grund for at anvende dem i et afgrænset geografisk område - Stationszonen.

Bech-Bruun har skrevet et juridisk notat om partnerskaber og udbygningsaftaler og sammenhæng med planlægning.

En mulighed med infrastrukturaftalerne er, at man kan rykke et planprojekt frem i forhold til placeringen kommunens rækkefølgeplan. Hvis der i et givet område skal prioriteres mellem flere planprojekter er det også nødvendigt at opstille nogle saglige udvælgseskriterier.

I Stationszonen bliver udvælgelseskriterierne fundet på baggrund af en mobilitetsstrategi og konsekvensanalyse. I denne kobles scenarioer for mulige byggerier i hele Stationszonen med deres trafikale påvirkning af det eksisterende vej- og stinet i området. For at afhjælpe deres negative konsekvenser for trafikken (typisk sammenbrud i afviklingen) udpeges nogle afhjælpende infrastrukturinvesteringer som vil modvirke disse konsekvenser (fx udbygningen af en vejstrækning).

Placeringen af planprojekterne i rækkefølgeplanen bliver derfor afgjort ud fra et spørgsmål om hvornår byrådet har økonomisk råderum til at foretage de nødvendige infrastrukturinvesteringer i området. Kan en bygherre efterfølgende løfte én eller flere af disse nødvendige infrastrukturinvesteringer kan de opfylde betingelserne for at kunne indgå en infrastrukturaftale.
På denne måde kobles helhedsplanen der indeholder byggemulighederne sammen med scenarioer i en mobilitetsstrategi, der leverer baggrunden for udpegningen i rækkefølgeplanen som infrastrukturaftalerne tager
deres udgangspunkt i.

Skrevet af:

30.11.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania