Download evalueringen fra pixi-samlingen (pdf).
Baggrund
Hedensted Kommune har klimasikret kommunens byudvikling de næste ca. 100 år. De har ”spottet” særlige indsats-områder for projekter til klimasikring i byerne, og for langsigtede strategiplaner i det åbne land. Desuden er grunden lagt for tværfagligt samarbejde fx om byudvikling, vandafledning og vandmiljø.
 | Når vandstanden i havet stiger ændrer kystlandskabet sig. Kommende planlægning skal håndtere disse ændringer. Hvordan sikrer vi offentlig adgang til kysten? Hvor skal naturen have lov at råde? Og hvad med de private værdier som fx sommerhuse? Formålet med projektet om den klimatilpassede kommuneplan har været at: |
inddrage de fremtidige klimaforandringer i kommuneplanen som den bedste sikring mod en usikker fremtid.
fremtidssikre byerne og udnytte de øgede nedbørsmængder som en mulighed, ikke en begrænsning.
skabe attraktive byer og mere våd natur i tæt samspil med forbedring af kvaliteten af vandmiljøet.
opbygge en plan- og administrationskultur, som sammentænker by-, vand-, natur- og landskabelige hensyn i en tidlige fase.
Plan09-projektet den klimatilpassede kommuneplan er placeret i Teknisk Afdeling, og bemandet med en projektleder og en tværfaglig arbejdsgruppe.
Metoder
Den hydrauliske analyse er udarbejdet med udgangspunkt i den politiske vedtagne klimastrategi og dens valg af klimascenarier, den digitale højde-model og digitale vandløbsregulativer. Den hydrauliske analyse konkretiserer klimaforandringernes effekt geografisk.
Den hydrauliske analyses tilretning til brug for planlægningen er sket med udgangspunkt i tre eksempelbyer; Tørring-Ølholm, Juelsminde og Hornsyld-Bråskov. Visionen for Tørring er, at byen skal være kendt som naturbyen. Udgangspunktet er at samle Tørrings to bydele om Gudenådalen som et rekreativt centrum for byen og som bindeled mellem by og land. |
|
Metoden omkring udpegning af klimahåndteringsområder fører den hydrauliske analyse fra klimafaglighed til planfaglighed.
 | Den klimatilpassede kommuneplan har først og fremmest til formål at klimasikre gennem planlægning. Derfor friholdes klimatilpasningsområderne for bl.a. ny bebyggelse. Hvor der er risiko for højt grundvand anbefales det at undersøge forholdene nærmere inden konkrete anlægsarbejder. |
Der har været afholdt tværgående dialog og arbejdsproces i forvaltningen for at udvikle sammenhængende arealplanlægning, realisering af miljømål og projekter i by og i det åbne land.
Derudover har Hedensted Kommune gennemført 3D-planlægning i en tidlig fase, workshop, internetbaseret borgerinddragelse, landskabskarakter-registrering, kulturhistorisk og landskabelig analyse med udgangspunkt i landsbyer.
Erfaringer
Projektforløb ikke som planlagt
Hedensted har erfaret, at der stedse skal være fokus på udvikling af organisationen, projektledelse og –styring. Samtidig skal det faglige grundlag være på plads fra starten. Det skaber frustrationer at arbejde på for mange af projektets delelementer på én gang, mens der ventes på afklaring. Projektet i Hedensted var tænkt som en lineær proces, men endte mere i retning af en spiralfjeder.
Tidsplanen kunne ikke holdes, hvorfor projektresultaterne blev integreret direkte i kommuneplanen i stedet for at blive afrapporteret som en temaplan. Det bevirkede, at projektet blev ”afprøvet” i forhold til konkrete retningslinjer og rammebestemmelser, ligesom alle dele af kommuneplanen blev ”spejlet i” projektet. Resultatet var en langt bedre og bredere integration mellem projektet og kommuneplanen end forventeligt.
Politisk ejerskab
Den politiske forankring har været stor og gennemgående bl.a. fordi projektet blev skabt og baseret på planstrategiens fokusområde ”klima” og den politisk vedtagne ”Strategi for klimatilpasning”. I projektforløbet fandt der en løbende konsolidering sted. De væsentligste elementer var:
fælles klima-studietur i kommunen for Plan- og Miljøudvalg og Teknisk Udvalg
klima har været et gennemgående tema på tema- og udvalgsmøder om kommuneplanen
klima har været et gennemgående tema på borgermøder om kommuneplanen
Det har været væsentligt for den politiske forankring, at emnet er samfundsmæssigt relevant også ud over kommunens egen geografi. Samtidig blev emnet politisk interessant både fra enkeltsag til vision. Projektet har været med til at skabe sammenhæng mellem den traditionelle kommuneplanlægning og planlægningen for det åbne land for politikerne.
Borgerinddragelsen kræver timing
Hedensted Kommune ønskede at involvere borgerne med at foretage en internetbaseret borgerundersøgelse om erfaringer med oversvømmelser. Tanken var, at borgerne skulle få ejerskab til emnet klimatilpasning ved at indberette hvor der var/havde været oversvømmelser. Indberetningerne fra borgerne skulle også bruges til at kvalitetssikre den hydrauliske analyse. Dog var der så få borgere som indberettede at indberetninger ikke var brugbare til at justere analysen. Derudover skabte undersøgelsen en forventning hos borgerne om, at kommunen ville ”ordne de ting” nu. En undersøgelse af den type burde være gennemført i forbindelse med en kampagne for at gennemføre klimasikring i praksis.
Tilbage til hovedsiden med Hedensted eksempelprojekt.