Evaluering

Favrskov Kommune ville undersøge hvordan grundvands- beskyttelse og byudvikling koordineres bedre og går hånd i hånd.

Projektet er afsluttet og evalueret.

Baggrund
Metode
Erfaringer
Download også den printvenlige pdf.

Hvis du er nysgerrig efter flere erfaringer og nuancer kan du dykke ned i Favrskov Kommunes oprindelige evaluering.

 

Strukturplan for byudvikling mellem Hadsten og Hinnerup.
Samspillet mellem fremtidens byområder, landskab og drikkevandsinteresser bliver afgørende for sikring af en bæredygtig udvikling.Se kortet i stort format (pdf).

Baggrund

Favrskov Kommune ville med projektet "Grundvand og byudvikling" formulere nye retningslinjer og rammer, som sikrer bedre koordinering af grundvandsbeskyttelse og byudvikling end hidtil. En meget stor del af kommunen er udpeget som OSD-områder, og det er vanskeligt at finde egnede områder til byudvikling udenfor OSD-områder.

Metode

  • Status på kortlægning af grundvandsressourcen og screening af forureningsrisiko
  • Gennemgang af lovmæssige og økonomiske virkemidler
  • Differentiering af byvækstområdernes anvendelse ud fra risikovurderinger
  • Formulering af retningslinjer og rammer og andre virkemidler for byudviklingsområderne med krav til grundvandsbeskyttelse
  • Afgrænsning af områder til byudvikling og områder, der skal friholdes for byudvikling.

Erfaringer

Tværfaglige forskelligheder
Projektets følgegruppe havde svært at finde et fælles fagligt sprog i dialogen mellem geologer og planlæggere. Men også svært at finde et fælles mål, da geologer generelt ikke ser det som deres faglige opgave at sikre byudviklingsmuligheder, men alene at undersøge og dokumentere grundvandets beskyttelsesgrad. Derfor er fx prioritering mellem indvindingsoplande eller mellem grundvandsmagasiner for dem ikke relevant, som for planlæggere. Ved bevidst brug af en række virkemidler som fx kommuneplan, lokalplan, tilsyn m.v., er det dog muligt at gen-nemføre en byudvikling, som tager grundvandsbeskyttende hensyn.

Udvikling af nye rammebestemmelser
Kommunen har anvendt projektets viden i formulering af mål og rammer i Kommuneplan 09. Projektet beskriver en planlægningsproces, der sikrer at nødvendige valg træffes undervejs. Der er også udviklet rammebestemmelser for en særlig arealanvendelseskategori: Områder for grundvandsvenlig byudvikling.

Mange virkemidler i lovgivningen – samspillet er kompliceret
Projektet viser, at der findes en bred vifte af virkemidler, som kan bringes i spil: I planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven m.fl. Den store udfordring ligger i at kombinere virkemidler rigtigt, og derfor kan løsningerne blive komplicerede. Der er behov for bedre juridiske reguleringsmuligheder - redskaber i planloven -, der giver mulighed for at sikre grundvands- og miljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen.

Statsligt forbehold mod brug af privatretlige servitutter
Efter rapportens færdiggørelse har By- og Landskabsstyrelsen udmeldt, at privatretlige servitutter om forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, der indgik som virkemiddel i projektet, ikke er egnede til at varetage statslige interesser i grundvandsbeskyttelse.

Tilbage til Farvskovs projektforside.


Skrevet af:

04.12.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania