Scenen

Om Planmesse09s fem skarpe oplæg på SCENEN.

 

Scenen bød på fem skarpe indspark om og til plankulturen fra fem oplægsholdere, der kender til planlægning mest fra tilskuertribunen. Formen var oplæg, debat med spørgsmål og kommentar, hvor en vært styrede slagets gang. Alt i alt intense 45 minutter x 5.

Den digitale hverdag.

Kl. 10.10 – 10.55.
1,8 million danskere har en profil på Facebook, men hvor mange kommuner finder man i de sociale netværk? Få en guidet tur igennem de populære, nye teknologier og hør hvordan de bliver brugt. Du risikerer at få nye indholdsidéer til kommunens kommunikationskanaler!
Med Anders Høeg Nissen , vært på DRs ”Harddisken”.

En dag bliver de voksne

Kl. 11.15 – 12.00.
Du ved, at det er aktiviteter og de fælles interesser, der samler borgerne? Men ved du også, at alderen ikke længere spiller et afgørende parameter for at deltage? Ældre er ikke længere til bridge og grusede stier, ligesom skatere ikke udelukkende er unge. Selvom man bliver ældre selv, så fortsætter man med at gøre de samme ting. Spring ud i interaktive 45 minutter om tendenser hos de unge alt imens du overvejer om den udvikling har en betydning for planlægningen i din kommune.
Med Søren Østergård , phd., leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, der hvert femte år laver landsdækkende undersøgelser af de unges livsstrategier, værdier og livstolkning.

Oprør mod ’plejer’-kulturen

Kl. 13.25 – 14.05.
Oplev en beskrivelse af nutidens planlægning, der påstår, at aktuel dansk planlægning for sjældent er grænseoverskridende, og for ofte baserer sig på "plejer-kultur". Meget planlægning forholder sig ikke til fremtidens behov og holder sig inden for gamle faglige normer og værdier. Bliver konsekvensen, at du bevarer fortiden frem for at planlægge for fremtiden? Og at du glemmer, hvorfor du planægger - og for hvem?
Med Michael Sloth, regionsdirektør for Kuben Management.

Nu ikke så forsigtig, planlægger!

Kl. 14.15 – 15.00.
Svært er det at få en god borgerdialog. Men måske skal du bare gå lidt hårdere til os! Kast hæmningerne og kom ud af busken i tide, giv os noget mere at vælge imellem, lad os se alle de skæve forslag undervejs. Sørg for, at vi hidser os op - før det er for sent! Det er godt for demokratiet - og for udviklingen! DR har i over et år kigget på planarbejde i Danmark. Det er der kommet 8 halve timer og et website ud af.
Med Thorkild Nyholm, redaktør i DR Aktualitet og idémanden bag tv-programserien plan dk.

Dét interesserer kommunalpolitikerne i 2010

Kl. 15.10 – 15.50. 
Finanskrise, branding af kommunen, klima – hør nogle bud på, hvad der skaber udvikling i kommunerne og hvilken dagsorden som fanger dine politikers interesse i næste planperiode. Få ideer til, hvordan du positionerer planlægningen i deres øjenhøjde, - nu hvor byggeri ikke er kimen til kommunens udvikling.
Med Roger Buch, lektor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tilbage til Planmesse09.

Skrevet af:

06.05.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania