Ny viden fra Plan09

Plan09 offentliggør nu en ny type publikationer - temapublikationer, der går i dybden med aktuelle emner i byernes planlægning.

 

Plan09 arbejder med en række publikationer, som går i dybden med udvalgte temaer i kommuneplanlægningen. De to første temapublikationer offentliggøres nu:

  • "Værdistigninger i byudviklingsprojekter". Rapporten sætter fokus på de økonomiske gevinster, som grundejerne opnår når der skabes høj kvalitet i byudviklingsprojekter. Eksempelvis når et gammelt havneområde omdannes til en ny bydel, når der etableres nye skove og søer og når byrum forbedres.
  • "Klimaforandringer i byerne". Rapporten beskriver hvilke konsekvenser klimaforandringerne forventes at få i byerne og hvordan der kan arbejdes med tilpasning og forebyggelse. Der er især fokus på vandet og de grønne områder i byerne.

Tanken er, at de nye temapublikationer kan bruges i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanerne, men også i dialogen med politikere og investorer.

I august-september offentliggøres flere temapublikationer om bl.a. bymønsteret i kommuneplanen og om fornyelse af kommuneplanens rammedel.

Publikationerne kan findes og downloades fra siden med alle Plan09s publikationer .

Skrevet af:

12.08.08

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania