Bykvalitet og livskvalitet er begreber i den fysiske planlægning, der hænger tæt sammen i Svendborg Kommune, der er landets første Citta Slow-kommune .
Som en af de 21 Plan09-eksemprojekter har Svendborg Kommune arbejdet med, hvordan man planlægger og handler i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Plan09-projektet udvikler metoder, der kan indfange forskellige kvalitetsopfattelser hos nuværende beboere og potentielle tilflyttere. Symposiet den 5. - 6. marts er endnu et skridt på vejen til at definere begreberne og gøre dem anvendelige i planlægningen. Symposiet er for forskere og planlæggere, og særligt for dig fra en mellemstor dansk kommune.
Læs program og tilmeld dig .