Proaktiv ledelse af plankultur

Plan09s slutspurt byder på en publikation om tendenser i plankulturen. Tendenser, der kalder på planchefers og planlederes opmærksomhed. Andre må gerne læse med!

 

”Proaktiv ledelse af plankultur” er skrap og kantet! Det er den, fordi det er vores mål, at den vækker udbrud og holdninger, tanker og refleksioner. Vi præsenterer seks udfordringer i plankulturen som den samlet set og uden detaljer fremstår for os. Hver udfordring afrundes med nogle spørgsmål, som vi opfordrer læseren også tager sig tid til.
Vi tror ikke, at en planafdeling vil føle sig ramt af alle seks udfordringer samtidigt. Men vi forestiller os, at en del ledelser af plankulturen kan nikke genkendende til en række af udfordringerne i mere eller mindre udfoldet grad. I sidste afsnit byder vi ind med en tidsplan for næste planperiode, hvor fokus kan være på organisering og udvikling af plankultur for at forbedre både planer og processer.

 
Maslows behovspyramide med en tidslinje, der indikerer, hvornår dansk planlægning befandt sig hvor i pyramiden.


"Proaktiv ledelse af plankultur" er udsendt til planchefer i samtlige kommuner. Vil du læse med, kan du finde under Plan09s publikationer eller downloade den direkte og nu!
Publikation henvender sig til ledelsen i kommunernes plan- og udviklingsafdelinger. Planledere og planchefer ligger inde med nøglen til en forandring. Forandring med mål om at skabe endnu bedre og mere skarp planlægning i øjenhøjde med aftagerne. Flere planafdelinger eksperimenterer, men mange er tilbøjelige til at gøre ”som vi plejer”. Vi håber, at publikationen inspirerer ledere af plankulturer til at kaste et kritisk blik indenfor egne rækker. Det er nemlig ledelsens ansvar,

  • at planerne er relevante og bidrager effektivt til kommunens udvikling,
  • at de er nærværende for dem, der skal bruge planerne (politikere, bygherrer og borgere), og
  • at de har et omfang og et indhold, der lever op til formelle og uformelle krav.

Hverken mere eller mindre.

Ta’ stilling!
Publikationen er læst, men har efterladt et behov for at udtrykke egen opfattelse af udfordringerne og vores pointer: Kontakt Plan09 pr eller ring til Plan09s Christina Krog: tlf. 7254 4736.

Skrevet af:

15.09.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania