Året er 1967.
En studiekreds på Nordisk sommeruniversitet handlede om ”Mennesket i Samfundsplanlægningen”, - mennesket som planlægger og mennesket som planlægges.
Det var også tiden, hvor landsplanlæggeren, byplanarkitekter, embedsmænd diskuterede, men ikke nok med det. Kritiske forfattere og samfundsanalytikere som Bjørn Poulsen og Johan Fjord Jensen tilføjede gnister til debatten ved at argumentere for, at planlægning var formynderi, der beskar menneskets frihed!
Året er 2009.
Debatten om visioner og aktørernes værdibegreber i plankulturen trænger til et løft!
For den kredser om proces og konflikter mellem kommunalpolitiske interesser over for overordnede statslige hensyn og interesser. Hvor blev debatten om de grundlæggende samfundsmæssige konsekvenser af planlægningen af?
”Plankultur og tidsånd” er blevet til på initiativ af Niels Østergård. Journalist og forsker Gitte Meyer har ført pennen på baggrund af et tæt samarbejde med Niels Østergård og Svend Erik Rolandsen. Forfatteren har interviewet 12 indsigtsfulde personligheder i dansk planlægning og bogen består af 33 stikord til eftertanke! Stikord er også valgt for at signalere, at der ikke gives svar, men forløb, tendenser og perspektiver ridses op.
”Plankultur og tidsånd” udgives samtidig med, at Plan09s styregruppeformand kommitteret Niels Østergård takker af efter mere end 30 års virke i Miljøministeriet.
Bogen kan downloades i printvenligt format (pdf).
Så længe oplag haves fremsendes den gerne. Send en mail med navn og postadresse til .
Fra forfatterens forord:
”Der er et træk ved nutidsånden, at den meget nødigt vil tænke over sig selv og er tilbøjelig til at placere al argumentation, der ikke lige akkurat kan gøre nytter
her og nu, som ’akademisk’ og ’teoretisk’. At rejse grundlæggende spørgsmål og at inddrage aspekter fra for eksempel historie og filosofi anses af mange ikke blot for
håbløst verdensfjent og af lav underholdningsværdi, men regnes også ofte for oppustet, elitært og udemokratisk. Men hvordan skal det gå en plankultur og en planlægning, der abonnerer på dette markante træk i tidsånden?
Illustration: Mark Airs.