3 konkrete klimaværktøjer

Styrk arbejdet med klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer.

Mange kommuner har politiske ambitioner om at gøre en indsats i forhold til klimaet, men kun få kommuner har for alvor omsat de politiske ambitioner til konkret, fysisk planlægning. I tre Plan09 projekter er der udviklet tre nye konkrete værktøjer:

  • En CO2-beregner til vurdering af CO2-udslippet fra nye, planlagte bolig- og erhvervsområder. Værktøjet giver kommunerne en mulighed for at lave hurtige vurderinger af CO2-udslippet ved udlæg af nye byområder, og dermed mulighed for at udlægge klimavenlige bolig- og erhvervsområder i deres kommuneplaner. Værktøjet er udviklet i samarbejde med Hillerød, Holstebro, Skanderborg og Svendborg Kommuner. Læs mere om CO2 beregningerne for nye byudviklingsområder.
  • Et virkemiddelkatalog med 37 forslag til hvordan kommunerne gennem planlægning kan begrænse CO2-udledningen. Fra etablering af grønne tage i byerne over husstandsvindmøller til etablering af skov, som opsuger CO2. Kataloget rummer konkrete bud på, hvor meget CO2, der spares ved brug af hvert af virkemidlerne. Kataloget er udviklet i samarbejde med Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg Kommuner. Læs om hele projektet og hent kataloget.
  • En ny metode til udpegning af klimatilpasningsområder i kommuneplanerne, så det sikres at der ikke udlægges nye bolig- og erhvervsområder i områder med hyppige, fremtidige oversvømmelser. Metoden bygger på prognoser for de fremtidige nedbørsmængder. Læs om metoden, der er udviklet af Hedensted Kommune i et Plan09-eksempelprojekt, og indgår i kommunens forslag til kommuneplanen for de næste 12 års udvikling, som er offentliggjort 1. juli.

Skrevet af:

01.07.09

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania