Høje Tåstrup C P/S nomineres til Byplanprisen 2022

Fortidens fejl
Høje Taastrup er et godt eksempel på, at byidealerne ændrer sig og at planlægningen af byerne aldrig bliver færdig. Den største del af kommunen er planlagt efter et modernistisk ideal, hvor byens funktioner er adskilte, hvorfor byen er præget af store afstande. Det har man senere forsøgt at bløde op med et nyt bycentrum, der ikke har fået luft under vingerne.  Der er derfor et stort uforløst potentiale, og der er etableret et arealudviklingsselskab – Høje Taastrup C P/S. Det har til opgave at omdanne et område på størrelse med 40 fodboldbaner – bestående af 12-sporede motorveje, parkeringspladser og jordvolde – til nye boliger og erhverv. Arealet ligger mellem Høje Taastrup Station og City 2, og selskabet ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S.

En sammenhængende by
Den nye plan for Høje Taastrup C er derfor mere end en byplan – det er starten på en forvandling af Høje Taastrup mod at blive en sammenhængende, attraktiv og bæredygtig by. Det sikres at de tidligere ret mennesketomme boulevarder bliver til nye levende byrum og at mange af de store parkeringsarealer omdannes til attraktiv beboelse. Bydelen planlægges også med diversitet. Der skabes rum for både boliger, erhverv, butikker og restauranter og der etableres både lejeboliger, almene boliger og ejerboliger.  I mange kommuner betyder en blandet by, at der skal bygges flere almene boliger, men i Høje Taastrup forholder det sig faktisk omvendt, da kommunen allerede har en overvægt af almene boliger. Man bygger derfor kun ganske få almene boliger i den nye bydel, som til gengæld rummer både bofællesskaber, seniorboliger og familieboliger. I øjeblikket skyder byggerierne op og de første beboere er flyttet ind.

Ny centralitet og transitorienteret byudvikling
Kommunen har valgt at lægge det nye rådhus midt i området. Det er et rigtig godt træk – både symbolsk og praktisk. Det viser at kommunen tror på planen, det sætter Høje Taastrup C på landkortet og det vil betyde at rigtig mange mennesker vil have deres gang i området. Kommunen satser samtidig på at få de ansatte til at tage bus eller tog til arbejde. Det frigiver parkeringsarealer til andre formål. Arealudviklingsselskabet har desuden arbejdet med en designmanual, som skal sikre høj bymæssig kvalitet i facader, gårdrum og materialer. Den bydel, der indtil videre er skudt frem, vidner om at dette tilføjer området nye bymæssige kvaliteter.

Byliv og tryghed
Tryghed er skrevet ind i planlægningen og der arbejdes aktivt med at skabe overblik og synlighed i de nye byrum. De kriminalpræventive principper er indskrevet så der skabes vinduer ud mod parkerne, detail og service i stueetagerne og sidde- og legepladser. Hovedstien kommer til at virke som et aktivitetsbånd, hvor koncentrationen af gående og cyklister giver en kritisk masse og en tryg og sammenhængende by. Som attraktion fungerer områdets LAR-løsning også som verdens længste skaterbane –  et trækplaster, der kan tiltrække besøgende fra nær og fjern og skab liv alle dage. Der er således tænkt i både hverdagsliv og destination. Parken med skaterbanen er ibrugtaget og er døbt ”Åbenheden” og forbinder til den del af parken, som bærer mere præg af vild natur.
Der er desuden etableret en bydelsforening, der ud over at tage sig af de normale grundejerforeningsopgaver også skal sikre by- og kulturaktiviteter. Disse aktiviteter understøttes af et økonomisk bidrag for ejerne af byggefelterne ved at der indbetales 3 kr./m2 til en fælles by- og kulturlivspulje.

Høje Taastrup P/S nomineres for at vise vejen for hvordan tidligere modernistiske bydele i landets forstæder kan omdannes. Det handler om at gøre op med bilens forrang, skabe trygge og sammenhængende byrum, nye rumligheder, mødesteder, aflæselige strukturer og gode forhold for aktivitet og kulturliv. Samtidig satses der på flere private boliger, hvilket giver et større mix i kommunen. Men mixet gør det ikke alene. Der skal også sociale aktiviteter og lokalt engagement til, hvis mødet mellem nye og gamle indbyggere skal lykkes. Det er også en central del af planen.

Se de tre nominerede til Byplanprisen 2022