Byvandring: Det Store Sydhavnsløft

Foto: Carsten Ingemann.

Byvandring: Det Store Sydhavnsløft

Områdefornyelsen som redskab til byfornyelse.

Områdefornyelsen Sydhavnen viser mesterligt, hvordan samarbejde på tværs af fagområder lykkedes med at tænke skolegård, handelsliv, metroforpladser, bynatur og klimasikring ind i en sammenhæng kombineret med at involvere den mangfoldighed af mennesker, der bor og bruger kvarteret.

Tag med os ud og oplev Det Store Sydhavnsløft i Københavns Kommune – Vinderen af Byplanprisen 2023. Som opvarmning til Byplanprisen 2024 inviterer Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen sammen med tre kommuner på byvandringer til sidste års nominerede projekter.

Københavns Kommune blev nomineret for det store strategiske træk, sammentænkningen med Københavns klimasikringsstrategi og skybrudsplaner, koordineringen af de mange projekter, den enorme borgerinddragelse samt den høje arkitektoniske kvalitet af de mange projekter, der knytter sig til Sydhavnen.

På byvandringen går vi på opdagelse i Sydhavnen og byder på spændende oplæg og diskussioner, når vi stiller skarpt på, hvordan områdefornyelser og borgerinddragelse kan bidrage til den gode byfornyelse. 

Vi hører om projektet fra nogle af de centrale aktører bag!

Vi mødes i  krydset mellem Scandiagade / Borgmester Christiansens Gade. Kontakt Mads på telefon, hvis du ikke kan finde os: 52108322.

Byvandringen finde sted 16.00 - 18.00

Tilmeld dig byvandringen her!

Oplægsholdere:

  • Julie Rosted Lønstrups, Arkitekt, Områdefornyelsen
  • Anna Hammer, Projektchef Områdefornyelsen Bispeengen (tidl. arkitekt Områdefornyelsen Sydhavnen)

 

Sted
Sydhavn
Pris
Det er gratis at deltage i byvandringen, men der vil være et no-show-fee på 300 kr.
Kursusdato
Tilmeldingsfrist
12. maj