Har du lyst til at være med til at drive udviklingen med at fremme cirkulært og klimavenligt byggeri i Københavns Kommune og internationalt? Så læs endelig videre. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger en projektleder med indsigt i bæredygtigt byggeri, byggebranchen generelt og gerne projektledelse og samarbejde. Du skal være en god kommunikator, udviklingsorienteret og vant til at indgå i og organisere projektsamarbejde. Stillingen består hovedsageligt af to nøgleopgaver. Dels står Københavns Kommune foran et spændende udviklingsarbejde med at forme nye indsatser, der kan fremme cirkulært og klimavenligt byggeri og anlæg i København. Vi søger en projektleder, der sammen med fagligt stærke kolleger kan være med til at drive denne proces. Derudover indgår Københavns Kommune via EU-projektet CIRCuIT i et internationalt samarbejde med Hamborg, London og Helsinki-regionen og 27 andre partnere, herunder 10 danske. Du vil indgå i et tværgående projektteam, hvor du sammen med to kolleger vil stå for den overordnede koordinering af CIRCuIT-projektet, sikring af projektets fremdrift samt levere fagligt på udvalgte arbejdspakker. Formålet med CIRCuIT er at undersøge, hvordan byer bedst kan understøtte cirkulært byggeri. I projektet ligger mange udviklingsopgaver, som skal implementeres, herunder at udvilke udbudskriterier for cirkulært byggeri samt at udvikle miljømæssige og økonomiske indikatorer på henholdsvis bygnings-, materiale- og byniveau. Desuden skal projektet demonstrere en række understøttende værktøjer for øget recirkulering af byggematerialer. CIRCuIT er et 4,5-årigt projekt, som afsluttes ultimo 2023. Du kan læse mere om CIRCuIT her: https://www.circuit-project.eu/. Som led i indsatsen skal du bidrage til, at CIRCuITs resultater bliver udbredt og implementeret i forvaltningens arbejde, ligesom du skal bidrage til at koordinere arbejdet med at udforme nye fremadrettede indsatser, der kan fremme cirkulært og klimavenligt byggeri. Du vil derfor komme til at samarbejde med andre fagligheder, ligesom du skal kunne sætte dig ind i mange forskelligartede hensyn. Stillingen giver således mulighed for både at opnå erfaring med de overordnede systemiske og politiske dagsordner og samtidig komme helt ind i maskinrummet på et meget specifikt udviklingsprojekt inden for bæredygtigt byggeri. Opgaverne er placeret i enheden Bæredygtigt Byggeri og Genbrug, og du vil få en bred gruppe af tværfaglige kollegaer i din hverdag.Vi søger en profil med følgende kompetencer Har erfaring indenfor cirkulært og klimavenligt byggeri, gerne erfaring med eller generel interesse fra byggebranchen Har erfaring med projektledelse, herunder evt. erfaring med eller viden om, hvordan man styrer og sikrer høj kvalitet i afrapportering af internationale projekter Evner at overskue komplekse udfordringer og planlægge relevante aktiviteter baseret på denne indsigt Evner at arbejde struktureret og koordinere samarbejde på tværs af fagligheder Har mindst 5 års relevant erhvervserfaring Har erfaring med eller interesse for selektiv nedrivning og genbrug af byggematerialer, transformation og fleksibelt byggeri samt viden om byggeprocesser som helhed Skriver og taler engelsk på forhandlingsniveau Erfaring med kommunalt arbejde er en fordel, men ikke et krav.Vi tilbyder en opgaveportefølje, der er miljømæssigt ambitiøs og har høj politisk bevågenhed en arbejdsplads med fagligt engagerede kolleger med høje miljøambitioner kolleger med godt humør og stor hjælpsomhed gode muligheder for kompetenceudvikling gennem opgaveløsningen og muligheder for at præge arbejdsopgaverne Om os Stillingen er forankret i forvaltningens afdeling for Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion (PARC). Ansættelsen er i enheden Bæredygtigt Byggeri og Genbrug. Du vil have kontakt til andre enheder i forvaltningen og andre forvaltninger i kommunen, der også er involveret i CIRCuIT. Vi holder til i Njalsgade på Islands Brygge i København. Københavns kommune Stillingsopslag Kontaktperson Mikkel Stenbæk Hansen på 2726 6416 Ansøgningsfrist 24/01/2023 Webside kommunens hjemmeside