Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Byplanprisen
Byplanprisen 2021
Kender du en god plan, der kan inspirere andre, der arbejder med byplanlægning og byudvikling? Så er det måske en ide med en indstilling til Byplanprisen 2021. Fristen er 17. maj.
I 2021 uddeles Byplanprisen for 26. gang, så det vil være en lang historie, som vinderen af årets Byplanpris bliver del af. Bag prisen står Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
- Der er fuld fart på byudviklingen, så det er vigtigt, at bæredygtigheden og kvaliteten er i centrum. Derfor har vi mere end nogensinde brug for at sætte fokus på god planlægning. Erfaringen er, at Byplanprisen netop kan inspirere og skabe debat om, hvordan vi skal udvikle vores land, siger direktør Lars Autrup, Arkitektforeningen.
Nøglekriterier ved vurderingen af de planer, der indstilles til Byplanprisen er faglig udvikling og nytænkning inden for planlægningsfaget.Læs mere om Byplanprisen
- Vi oplever, at den hæder og omtale, der følger med Byplanprisen skaber stolthed og sætter fokus på de kvaliteter, som vinderen har arbejdet med at fremme i sin planlægning. Dermed bidrager prisen til at udvikle og bane vejen for god planlægning. Jeg opfordrer alle til at overveje om de kender en værdig og inspirerende kandidat til årets Byplanpris, siger direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium.
Byplanprisen blev indstiftet ved Dansk Byplanlaboratoriums 75 års jubilæum i 1996. Den første vinder af prisen var Aarhus Kommune, der vandt prisen for blotlægning af åen. Det var en skelsættende plan. I år bliver Dansk Byplanlaboratorium 100 år og arrangørerne vil benytte jubilæet som en ekstra mulighed for at skabe ekstra opmærksomhed omkring årets vinder.
- Vores 100 års jubilæum er en påmindelse om, at planlægningen og det byggede miljø skal være langtidsholdbart. Og det er også et afsæt for at vurdere og reflektere over, om de indstillede planer vil gøre en forskel som vil blive oplevet og husket om 100 år, siger Ellen Højgaard Jensen.
Hvem kan indstille til Byplanprisen?
Motiverede forslag kan indsendes af enten planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer og privatpersoner. Byplanprisen, som uddeles ved det årlige Byplanmøde i oktober måned, kan tildeles kommuner, regioner, statslige myndigheder, organisationer mv.
Der nomineres tre kandidater til Byplanprisen. Udvælgelsen af kandidater og endelig vinder af Byplanprisen foretages af en jury med fem medlemmer, der er udpeget af Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og Foreningen af Byplanlæggere.
Yderligere oplysninger
Læs mere om Byplanprisen og find indstillingsskema og regler for Byplanprisen på www.byplanlab.dk/byplanprisen
Kontakt:
Direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium: EHJ@byplanlab.dk
Direktør Lars Autrup, Arkitektforeningen: au@arkitektforeningen.dk