Aflastning eller ej?

Aflastning eller ej?

B

Session B Debatsession om detailhandelsstrategi og -struktur og aflastningsområder torsdag kl. 13.30-15.30

Med planlovsreformens lempelser af detailhandelsreglerne er der frit valg på alle hylder. Presset af investorer kan kommuner ved at udlægge områder til udvalgsvarebutikker uden for bymidterne risikere at ødelægge den eksisterende detailhandelsstruktur. Men er prisen for et nyt aflastningscenter virkelig, at bymidten tappes for omsætmning? Meget tyder på det, viser en analyse, der er på trapperne. Vil man aflastningscentervejen, skal man vide, hvad man gør.

På denne session opdaterer Erhvervsstyrelsen os på det nye lovgrundlag. Fra Silkeborg hører vi, at man ikke har aktuelle planer om nye aflastningsområder. Kommunen har tradition for at placere detailhandelen i bymidten, et greb man fastholder i den nye kommuneplan, også fordi en ICP-analyse anbefaler det. Kommunen har siden 2009 arbejdet for at bygge et nyt bycenter ind i bymidten – og venter på investor.

I den anden grøft er Herning kommune klar til at placere big box-butikker i det eksisterende aflastningsområde, så snart lovgivningen giver tillader det. Debat om fordele og ulemper ved aflastningsområder og om hvilken by det giver.


*Specialkonsulent Pia Graabech, Erhvervsstyrelsen
*Borgmester Steen Vindum (V), Silkeborg Kommune
*Formand Ulrik Hyldgaard (V), Byplanudvalget, Herning Kommune
Mødeleder Torben Gleesborg, Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og direktør i Københavns Kommune