Kulturelle fyrtårne

Kulturelle fyrtårne

4

Bustur arrangeret i samarbejde med Guldborgsund Kommune

Hvordan understøtter de regionale kulturinstitutioner og events Guldborgsund Kommunes erhvervsudvikling, bosætning og turisme? Det undersøger vi på udflugten, hvor vi besøger Middelaldercentret i Nykøbing F.

Her oplever vi centrets betydning for den regionale turisme og hører om, hvordan en fortsat udbygning og fornyelse er nødvendig. Vi besøger kystbyen Nysted og møder initiativtagerne bag byens mange initiativer til gavn for regionen, fx den årlige hajkutter festival og Middelalderfestival.

På en kort byvandring hører vi om Nysted bys potentiale som bosætningsby, især for den ældre generation. Desuden besøger vi Fuglsang Kunstmuseum, som er placeret i herregårdslandskabet. Her bliver vi introduceret til den videre udbygning af et bredt kulturtilbud.