Webinar

Digitalisering af kommuneplaner

25.02.2026, 12.00 - 13.00

På dette webinar sættes der fokus på den nye digitale understøttelse af kommuneplaner i Plandata.dk, som gør det muligt for kommunerne at registrere og offentliggøre deres kommuneplaner digitalt. Webinaret giver indblik i baggrunden for løsningen og viser, hvordan kommunerne konkret kan arbejde med digitale kommuneplaner.

Baggrunden for digitaliseringen er ønsket om at gøre planlægningen mere overskuelig og tilgængelig samt at sikre, at de digitale registreringer er retligt gældende. Hidtil har kommuneplaner typisk været offentliggjort som dokumenter eller PDF’er, hvilket har gjort det vanskeligt at genbruge planoplysninger i andre systemer. Med den nye løsning bliver planinformation struktureret, søgbar og lettere at anvende, både i den kommunale sagsbehandling og i den tværgående planlægning.

Webinaret henvender sig til medarbejdere og ledere i kommuner samt andre, der arbejder med planlægning og digital understøttelse af planområdet.

Tilmeld dig her!