Skrivevejledning

Nedenfor finder du skrivevejledning til artikler på 2 og 4 sider til Byplan Nyt. Artiklen skal sendes til redaktionen som en Word-fil inden den oplyste redaktionelle deadline.

Har du spørgsmål, kan du kontakte redaktionsansvarlig Mads Angelsø.

Længde og indhold

Artiklen bør maksimalt være på 4.500 tegn for en 2-siders artikel og 8000 tegn for en 4-sides artikel, inkl. mellemrum.

Inkludér en fængende overskrift, en kort manchet på cirka 250 tegn samt underoverskrifter, så teksten bliver let at overskue. Husk også at angive forfatternes navne og titler.

Illustrationer

Medsend gerne 2-3 relevante billeder, grafikker eller andre illustrationer, som understøtter budskabet i artiklen. Illustrationer skal vedlægges som separate filer (jpg/pdf) i en mail til os i bedst mulig opløsning, inklusive billedtekst og ophavsret.

Vær opmærksom på, at du selv skal sikre, at de nødvendige rettigheder til at dele og offentliggøre billedmaterialet er på plads. Ved at indsende materiale til Byplan Nyt bekræftes det, at du har ret til at anvende det, og at det ikke krænker ophavsret eller andres rettigheder.

Korrektur

Vi sørger for professionel korrekturlæsning af artiklen. Redaktionen kan foretage mindre redigeringer i teksten efter behov, men vil kontakte dig, hvis der er behov for større ændringer.

Eksempel på 2-siders artikel

Danskernes natursyn.jpg

Eksempel på 4-siders artikel

Strategisk planlægning-11.jpg