Artikel

Grøn strøm

– Aanbefalinger til planlægning for arealer til vedvarende energianlæg
pexels-wolfgang-weiser-467045605-35219186.jpg

Vi står over for en stor opgave i Danmark; vi skal firedoble produktionen af vedvarende energi fra sol og vind på land, og vi skal omstille tusindvis af naturgas- og oliefyr til grøn varme. Vi skal også etablere Power-to-X-anlæg, som kan levere brint til industri og brændsler til skibe og fly samt bygge ny energiinfrastruktur. Det taler for koordinerede og langsigtede rammer på tværs af staten, regionerne og kommunerne.

I 2023 igangsatte Plan22+ et fagligt netværk, faciliteret af Urland, for kommunale medarbejdere, der arbejder med vedvarende energi, enten som planlæggere, projektledere eller facilitatorer af lokal dialog. Samarbejdet har haft til formål at ruste kommunerne til den komplekse planlægningsopgave for vedvarende energi, der kun vil vokse mange år frem. En række forskere, udviklere, rådgivere og statslige myndigheder har bidraget med input undervejs.

Med en så hurtig udvikling er det nødvendigt at sikre adgang til mere viden, gode eksempler og en fælles retning for de nye opgaver.

Plantema i rivende udvikling

Gennem dialog og erfaringsudveksling har Plan22+-netværket for vedvarende energi lagt fundamentet for en fælles retning inden for et plantema, der er i rivende udvikling, og som hele tiden stiller kommunerne nye opgaver. Blandt disse kan nævnes nye typer af energianlæg, nye vægtninger af statslige interesser, helt nye statslige tiltag, f.eks. de statslige energiparker, og nye rammer og kompensationsordninger for lokal inddragelse.

Med en så hurtig udvikling er det nødvendigt at sikre adgang til mere viden, gode eksempler og en fælles retning for de nye opgaver, som kommuner og andre aktører står over for. På den lange bane vil det kunne sikre god kvalitet i planlægning af VE-anlæg og bredere opbakning politisk og lokalt.

Tre VE-anbefalinger

På baggrund af netværket har Urland udarbejdet VE-anbefalinger som en faglig refleksion over netværksforløbet for Plan22+. Anbefalingerne går på tværs af arealer til sol-, vind- og biogasanlæg og af de forskellige udfordringer, som kommuner og andre aktører møder undervejs i VE-projekternes planlægning og tilblivelse. Anbefalingerne er opdelt i ’anbefalinger til kommunernes planlægning’ og ’ønsker til andre aktører’ og er grupperet i følgende forbundne temaer: 

  1. Strategisk energiplanlægning
  2. Kommuneplanlægning
  3. Lokal inddragelse
grafik plan 22+.jpg

Læs mere

Du kan læse hele rapporten og se alle anbefalingerne på Plan22.dk.