Forenet af Gudenåen

Første skridt: at flytte perspektivet

I den første fase, som samlede den afgående Gudenåkomité og deres embedsmænd, var fokus at formulere et fælles politisk ståsted. Der blev arbejdet med vision, strategiske indsatsområder, mål og delmål – men også med principper og visualiseringer som måder at gøre retningen fælles og forståelig på.

Det afgørende skifte i processen opstod dog et andet sted. Gennem arbejdet med aktørfortællinger blev deltagerne bedt om at indtage perspektivet fra andre aktører – herunder dyre- og plantearter eller selve Gudenåen. Dét ændrede dialogen markant. Deltagerne trådte ud af deres vante roller og fortalte om Gudenåen set fra en vandaks´ synspunkt og en odders perspektiv. De indlevende og tværartslige fortællinger fra fremtiden samlede deltagerne om det fælles formål frem for at spalte blikket i særinteresser. Her opstod en fælles referenceramme og forestillingsevne, som gjorde det muligt at arbejde endnu stærkere videre på tværs.

Andet skridt: at kvalificere retningen

I vores workshop med ekspertfølgegruppen blev den politiske retning udfordret og skærpet. Her blev mål, delmål og principper kvalificeret, så de både var fagligt robuste og kunne fungere på tværs af interesser og perspektiver. Dette trin var centralt for at sikre, at den fælles retning ikke blot var politisk formuleret, men også fagligt forankret.

Tredje skridt: at gøre retningen anvendelig

På temadagen for arbejdsgruppen blev fokus flyttet til praksis: Hvad vil det sige at arbejde ud fra Gudenåplanens mål, delmål og principper? Her satte vi igen landskabet som det fælles udgangspunkt. Gennem kortarbejde blev hele Gudenåens forløb – fra kilde til fjord – læst og fortalt som én sammenhængende geografi. Det gjorde det tydeligt, at kommunerne ikke blot deler en plan, men er fælles om vandet. Særligt på de kort, vi havde givet en grafisk bearbejdning, trådte Gudenåen frem som det, der forener kommunerne og dermed forpligter dem på samarbejdet.

Når strategien møder landskabet

Et centralt greb på temadagen var arbejdet med tværsnit. Her blev fremtidsforestillinger, målsætninger, aktører og virkemidler koblet til konkrete landskabsprofiler. Øvelsen gjorde det tydeligt, hvor ambitionerne “lander” i terrænet, og hvor prioriteringer bliver nødvendige. Samtidig var det også den del af arbejdet, der udfordrede deltagerne mest. Tværsnittene krævede en anden måde at tænke på, og tiden var knap til for alvor at arbejde sig ind i dem.

Netop derfor peger erfaringen også fremad: Der ligger et stort potentiale i at arbejde videre med tværsnit som redskab til at koble strategi og geografi.

Kortlægning som næste potentielle skridt

Kortarbejdet var i denne fase relativt indledende, men pegede tydeligt på et næste skridt. Særligt arbejdet med potentialekortlægning rummer et stort potentiale, hvilket blev fremhævet på workshoppen. Ved at tage afsæt i vandets bevægelser og landskabets strukturer kan kortene bruges til at skabe et fælles overblik over, hvor indsatser giver størst effekt, og hvor der er synergier mellem natur, klima og arealanvendelse. Som fælles redskab kan potentialekortlægning være med til at styrke prioriteringer på tværs af kommuner og forvaltninger.

Fremtidsvisualiseringer som blikfang og dialogskaber

Visualiseringer indgik som et supplement til arbejdet med at skabe fælles billeder af fremtiden. De blev udviklet som generiske landskabstyper med genkendelige træk fra Gudenåens forløb – netop for at undgå at låse dem til konkrete steder. 

Det skabte debat. Både politikere og fagfolk reagerede på detaljer og prioriteringer i billederne, og diskussionerne synliggjorde forskelle i perspektiver.

En vigtig læring var, at visualiseringer ikke er facit. De fungerer bedst som procesværktøjer og er formidable redskaber til at åbne for dialog og gøre det muligt at arbejde iterativt med fremtidsbilleder.

Fra fælles forståelse til fælles prioritering

På tværs af de tre workshops tegner der sig en arbejdsform, hvor fælles forståelse, fælles sprog og fælles prioritering bygges op i trin. Det er i denne bevægelse, tværkommunal planlægning bliver operationel. Et gennemgående princip har været at tage afsæt i landskabets stedsspecifikke strukturer og processer – og dermed lade planlægningen følge landskabets præmisser.

En proces, der stadig er i gang

Gudenåkomitéen har gennem flere år opbygget et stærkt samarbejde og sat et vigtigt skifte i gang med fokus på at give plads til vandet. Samtidig er arbejdet med Gudenåplanen stadig i udvikling. Med en ny komité og en plan, der stadig udvikler sig, er det fortsat et spørgsmål om organisering, ressourcer og implementering.

Fra fælles forståelse til fælles handling

Tværkommunalt samarbejde handler ikke kun om at koordinere indsatser. Det handler om at opbygge en fælles forståelse og fælles fortællinger og derfra skabe grundlag for handling. Det er i den proces, at en fælles retning for en bæredygtig fremtid kan opstå.