Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Foto: Niels Bjørn
OM BOGENHvordan påvirkes menneskers sanser, følelser, hjerne og adfærd af det fysiske miljø, som omgiver os? Med et ben plantet i forskningen og et i praksis har Niels Bjørn skrevet bogen Det menneskelige habitat, som forsøger at svare på netop det. Bogen henvender sig til alle, der ikke alene er nysgerrige på, hvordan det fysiske miljø påvirker vores sindsstemninger, vores følelser og derfor den måde, vi møder andre mennesker på. Bogen er optaget af både det, der gør os ens som mennesker - at vi tilhører samme art - og det som gør os forskellige og som har betydning for, hvordan vi oplever og har adgang til fysiske miljøer, forskelle i køn, kultur, krop, alder, mv. Bogen bygger på såvel forfatterens egne erfaringer gennem 15 år som byudvikler, som på omfattende forskning samt en lang række interview med forskere, som forfatteren har læst og gennemført over en årrække: I ind- og udland har han opsøgt og interviewet forskere bag opsigtsvækkende resultater indenfor forskning i arkitektur og menneske: Hjerneforskere, psykologer, sociologer og arkitekter, som med redskaber så forskellige som virtual reality, svedmålinger, målinger af hjernesvingninger og gammeldags spørgeskemaer har undersøgt, hvordan mennesker påvirkes af sine fysiske omgivelser. Hvordan påvirkes sanser, følelser, hjerne og adfærd af miljøet omkring os? Bogen er skrevet som en personlig rejse og refleksion, der inviterer læseren indenfor i et fag, der er vigtigt for os alle at forstå mere om, og som kan få os til at stille krav til bygherrer, kommuner og arkitekter, der kan sikre, at vi fremover får udviklet miljøer, der gør mennesker godt.
Bogen kan købes i boghandlere og online-boghandlere, samt til en pris af kr. 240 ved at møde op på vores kontor i Rådhusstræde 6, 1. sal, 1466 København K indenfor Dansk Byplanlaboratoriums kontortider (hverdage kl. 10.00-14.00).
OM FORFATTEREN Niels Bjørn (f. 1969) er urbanist og ph.d. i urban kompleksitet fra Københavns Universitet. Han har siden 2008 arbejdet med social bæredygtighed indenfor det byggede miljø, blandt andet i et utal af projekter og planer i byer over hele Danmark, og ved at arbejde for at give social bæredygtighed et mere solidt vidensgrundlag. Det sidste er resulteret i denne bog. I 2014 var Niels Bjørn med til at opstarte Danmarks første podcast om arkitektur og by, BYLYD, som han siden har fungeret som tilrettelægger, vært og producer på. Han er dokumentarist på dokumentarfilmene Grønland år 0 (2011), om unge i Grønland, og Springet (2019), om arkitekt Dorte Mandrups kreative proces. I 2016 stod han bag udstillingen Livet i Kinas kæmpebyer på Dansk Arkitekturcenter. Udstillingen viste Niels Bjørns fotos og film om boliv og byliv i en række kinesiske storbyer, samt indeholdt en lydinstallation tilrettelagt i samarbejde med lydkunstner Maiken Vibe Bauer. Han er desuden en efterspurgt oplægsholder og moderator og har tidligere udgivet bøgerne Arkitektur der forandrer (2008) og Livet i Kinas kæmpebyer (2016), samt bidraget med kapitler til en række andre titleR.
FAKTA OM BOGEN Det menneskelige habitat - hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed
Tekst: Niels Bjørn Illustration: Tarek Abbar Bogdesign: Studio Jacob Lindblad Redaktør: Iben H. Philipsen Korrektur: Mai Rasmussen
Bogen er finansieret med støtte fra: Statens Kunstfond Realdania Beckett-Fonden Bergiafonden Ernst B. Sund Fonden Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck’s fond Dreyers Fond