Den regionale by

Den regionale by

Tema:

Vores regionale liv

Har vi i dansk planlægning de rigtige instrumenter til at adressere regionale dagsordener?

Hvad er den regionale by? Mange danskere har et hverdagsliv, der er præget af pendling til jobbet i nabokommunen, fritidsliv i hjemkommunen og shopping og uddannelse andre steder. Hverdagslivet er præget af mange typer regionale flows – pendlere, ressourcer, fødevarer og energi, for ikke at glemme naturfænomener som fx øgede mængder regnvand og havvand, der som bekendt heller ikke respekterer kommunegrænser.

Vores gensidige afhængighed
Der kan være gode grunde til at tænke i funktionelle samarbejder på tværs. Mange aktører indgår i regionale samarbejder som fx Byregion Fyn, Business Region Aarhus, Business Region North Denmark og Greater Copenhagen – fire nye eksempler, der supplerer de fem institutionaliserede regioner og kommunekontaktråd. Blandt andet for at gøre de regionale samarbejder til brands i den globale konkurrence.

Vores instrumenter
Men har vi i dansk planlægning de rigtige instrumenter til at adressere regionale dagsordener? Ledelsen af den regionale by foregår i netværk og samarbejder på tværs. Og der foregår et spil om magt: Hvem bestemmer hvad i de nye samarbejder, og hvilken rolle har politikerne? Det smager af byledelse, samskabelse og netværksplanlægning,
mens den formelle beslutningskraft fortsat ligger i de klassiske beslutningsfora.

Så, hvordan kan dansk planlægning håndtere den regionale by?
Det spørgsmål inviterede Byplanlaboratoriet politikere og embedsmænd til en fælles diskussion og refleksion om på Byplanmødet 2015. Med tre værtskommuner – Guldborgsund, Lolland og Vordingborg – var Byplanmødet et regionalt samarbejde, som bød deltagerne velkommen til en egn, hvor nogle byer oplever vækst, mens andre skrumper. En egn som i øvrigt ser sig selv som forhave til storbyer som fx København og Rostock, som Femern Bælt-forbindelsen vil forbinde.