Den 1. juni 2017  blev  den nye planlov vedtaget. Den giver kommunerne større råderum i det åbne land, ved kysterne, i landsbyerne og ikke mindst indenfor detailhandelsområdet. 27 kommuner står på spring for at udnytte mulighederne, selvom tidligere erfaringer er mindre gode. Er det velovervejet?

Planlovsændringerne giver kommunerne mere magt. Det interessante bliver at se, hvordan de vil forvalte den. Indenfor detailhandelsområdet betyder de nye regler, at den hidtidige grænse for udvalgsvarebutikker på 2000 m2 fjernes samtidig med, at der bliver fri adgang til at udlægge nye aflastningsområder. Byplanlaboratoriet har foretaget en hurtig undersøgelse, der viser, at 27 kommuner står på spring for at udnytte de nye regler. Langt de fleste er placeret i yderområderne. Områder der ikke er pres på. Min bekymring er, at det hurtigt kan komme til at gå ud over provinsbyer, der i forvejen har det svært

Tomme butikker i bymidten
Undersøgelsen er tankevækkende, fordi det har konsekvenser at placere detailhandel uden for bymidten, fx ud til motorvejen. Det kan godt være, at vi får billigere varer, men der er også omkostninger for os alle. Vi får endnu flere tomme butikker i bymidterne – og det koster penge at renovere og omdanne dem til noget nyt. Samtidig bliver bilafhængigheden større og rejsetiden stiger til ca. det dobbelte, hvilket ikke er i tråd med klimamålene. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Det kan godt være, at vi får billigere varer, men der er også omkostninger for os alle. Vi får endnu flere tomme butikker i bymidterne – og det koster penge at renovere og omdanne dem til noget nyt.

Ønsker man en stigning i forbruget i aflastningscentrene, så falder det i bymidten. Det har Institut for Centerplanlægning (ICP) vist i en rapport, der blev offentliggjort i går. Her konkluderes: ”I de 5 udvalgte kommuner, hvor man tidligere har udlagt aflastningsområder – Odense, Esbjerg, Randers, Kolding og Næstved – er aflastningsområderne blevet så stor en succes blandt forbrugerne, at bymidterne i alle 5 kommuner har mistet deres betydning”. Noget tyder på, at det er en udvikling, vi vil se flere steder i de kommende år.

Muligt valgkampstema
Jeg har haft mulighed for at debattere problemstillingen med en række borgmestre, der samstemmende bedyrer, at de ønsker at styrke deres bymidter og ikke er til fals for ussel mammon.

Jeg frygter, at nogen – nu eller i fremtiden – kan få svært ved at sige nej til investorer, der truer med at lokalisere sig i nabokommunen, hvis de ikke får frie rammer i X-købings aflastningscenter.

Jeg frygter, at nogen – nu eller i fremtiden – kan få svært ved at sige nej til investorer, der truer med at lokalisere sig i nabokommunen, hvis de ikke får frie rammer i X-købings aflastningscenter. Jeg håber, at min frygt bliver gjort til skamme – og at det bliver et emne, der vil blive taget op i den kommende valgkamp til november. Byplanlaboratoriet vil følge den løbende evaluering af planloven og dens konsekvenser nøje.

Tag stilling
Nye strukturer kan opstå og planlægningen kan og skal være fleksibel. Jeg vil ikke afvise at bymidter skal bruges til andet end handel i fremtiden. Måske skal de være kulturelle centre, parker eller rene beboelsesområder? Det kan sagtens være. Men det kræver aktiv stillingtagen til kommunens samlede detailhandelsstruktur. Har man først givet tilladelse til at aflastningsområde, så kan man ikke fortryde. Det er værd at huske på.

Link til Byplanlaboratoriets undersøgelse
Link til ICP-undersøgelse