Hvor blev den store vejplan af?
Motorveje er ærefrygtindgydende. De er på samme tid massive barrierer gennem natur og landskab, og vitale blodårer som binder regionerne sammen og giver grundlag for vækst og udvikling. Vores investeringer i infrastrukturen kommer til at få afgørende betydning for fremtidens Danmarkskort, på godt og på ondt. Er det på tide at formulere en samlet plan for Danmarks fremtidige vejnet?
”Jylland ligner faktisk en ørken og er skrækindjagende, så folk helst undgår at rejse dér. Landet er uegnet til menneskelig beboelse, selvom der overraskende nok er store byer.” Sådan skriver Adam af Bremen om Jylland i sin rejsebeskrivelse fra den tidlige middelalder. Han skrev også, at rejser man til lands, kan man på grund af vegetation og røverbander kun regne med at tilbagelægge 50 km daglig.
Små 1000 år senere er det stadig fremkommelighed og afstande, der sætter dagsordenen. I provinsen har opkoblingen til motorvejsnettet afgørende betydning for mulighederne for at tiltrække erhverv og nye borgere. Modsat i de store byer, hvor trafikken risikerer at gå helt i stå, hvilket er gift for de hjul, der trækker samfundet rundt.
En god samfundsinvestering
Har udbygningen af infrastrukturen afgørende betydning for byer og lokalområders fremtidige udviklingsmuligheder? Ja! Byer – store som små – klarer sig bedst, hvis de kobler sig på vækstzonerne og skaber smidige vare- og menneskestrømme. Det betyder ikke, at enhver trafikinvestering er en god investering. Nye veje er dyre, så det gælder om at få dem brugt, når først de er anlagt. Det kan være en udfordring i tyndt befolkede områder. Andre steder er nye passager meget besværlige, og en bro eller tunnel koster en formue. Penge som kan gøre bedre samfundsmæssig nytte andre steder.
Der er i de senere år gennemført flere undersøgelser af muligheden for at bygge en bro over Kattegat. De seneste budgetoverslag vurderer, at forbindelsen vil koste ca. 120 mia. kr. Hér kan det være relevant at spørge: Hvad kan man ellers få for de penge?
Hvordan ser en overordnet vision for vejnettet i Danmark ud, når man har 120 mia. kr. på bankbogen? En vision, hvor formålet er at få en samlet udbygning af vejsystemet med trafikinvesteringer, der kan være til gavn for både de store byer og for landområderne.
Forstærk, forlæng og tænk nyt
Lad os forestille os en vejplan der bygger på tre grundprincipper:
1) En forstærkning af motorvejsnettet omkring Danmarks to største byområder:
På trods af løbende udbygninger, findes de største trafikale udfordringer fortsat på det østjyske vejnet og i hovedstadsområdet. For at imødekomme dette, fungerer nye parallel-strækninger i visionen som ringsystemer omkring de større bykerner. Dermed aflastes trafikken gennem byerne, samtidig med at flere nord-sydgående hovedfærdselsårer gør systemet fleksibelt i forhold til hverdagens trængselsudfordringer.
2) En forlængelse af motorvejsnettet, hvor større dele af Danmarkskortet bliver en del af vækstzonerne:
Vi får mere ud af motorvejsnettet ved at forlænge de eksisterende veje og inddrage større dele af oplandet. Særligt på Sjælland og i Midtjylland, hvor store byer som Næstved og Viborg stadig venter på en forbindelse, har det rigtig god mening. Forlængelser som disse kommer til at gøre væsentlig forskel på bosætnings- og erhvervspotentialet i en større region omkring dem.
3) En nytænkning med alternative vejtyper, som tager over hvor motorvejen slipper:
I nogle dele af Danmark er trafikmængderne for små til at underbygge en motorvejsinvestering. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være udfordringer for personbiltransporten – særligt i regioner, hvor godstrafikken fylder meget på vejene. Ensporede motortrafikveje er ikke så velegnede til at håndtere både hurtig og langsom trafik på samme tid. En del landområder, for eksempel omkring Ringkøbing-Skjern, kan få stor gevinst af en alternativ vejtype. En vejtype med færre ramper og flere slæbespor til at afvikle mange og store godstransporter, uden at de kommer i vejen for personbilerne.
Professionelle på banen
De fremtidige infrastrukturelle investeringer har så afgørende samfundsmæssig betydning, at de er for vigtige til at blive overladt til tilfældigheder. Udbygningen af motorvejsnettet er ikke kun en disciplin for trafikeksperter, der tæller biler pr. døgn, mens politikerne famler i blinde efter større infrastrukturelle visioner. Vi skal have planlæggere ind i debatten, fagprofessionelle med et overordnet udsyn over godt og skidt og forståelse for, at infrastrukturen er afgørende for den geografiske balance i Danmark.
Og i øvrigt skal der sideløbende investeres i den kollektive trafik. Nye veje løser ikke alle problemer. Særligt i Storkøbenhavn er der dårligt plads til flere, derfor er en udbygning med tog og metro er et bedre alternativ. Et sammenhængende tognet for Østjylland, á la hovedstadens S-tog, er også en spændende tanke, ligesom internationale højhastighedstog der kan bringe os hurtigt til Hamborg, Stockholm og Amsterdam.
Der er nok at tage fat på for os planlæggere!
Der må være tale om en fejl i symbolforklaring til kortet således at der er byttet om på nye motorveje og den nye type godstrafikveje, eller menes der vitterligt at der skal være nye motorveje til Nakskov, Thisted, Ringkøbing, Tønder og Grenå, men blot nye godstrafikveje som ringveje rundt om hovedstadsområdet og trekantsområdet? Fra teksten lyder det til at kortet trænger til en rettelse.
Hej Søren,
Det lyder som om, vi er helt enige! Godstrafikveje (markeret som gule linjer) er tænkt som forlængelser mod Nakskov, Thisted, Ringkøbing etc. . Farverne er lidt fnidrede på det lille kort her, så det er nok bedre med en god stor udgave at se på. Skriv gerne til mig, hvis vi skal sende en god PDF – eller find kortet på vores hjemmeside.
Tak for at pege på, at større planer og fornyet tilgang til trafikplanlægning i regionalt perspektiv er vigtigt.
Når det er sagt, så er især et arkitektonisk og æstetisk perspektiv vigtig. Nemlig i forhold til hvordan nye store vejanlæg placeres og påvirker landskabet, bilisten og ikke mindst beboerne og alle os andre, der bor og færdes i tilstødende områder.
Veje er ikke bare et net, der lægges ned over landskabet, men en vigtig medspiller i forhold til, hvordan landskabets bliver formet og samtidig former os, hvordan vi oplever vores samfund og os selv.
Hvorfor er de nu det?
Jo, det handler om samspillet mellem åbne/udstrakte rum og lukkede/omsluttende rum, som du bevæger dig igennem i forskellige hastigheder. Hastigheden, du bevæger dig med, at du bevæger dig, dit syn, det du ser og lyde, du hører, er centrale medspillere og dimensioner for din sensorisk-æstetiske oplevelse og ikke mindst bevidsthed: sansepåvirkninger præger følelser og smitter af på sindsstemningen og din erkendelse. Det gælder også, når det er skove (og ikke kun et træ), byer (og ikke kun en bygning), og marker og læhegn. Vi kender alle rejsers sensorisk-æstetiske – ja kropslige – indtryk, indlejring og prægning.
Derfor er det vigtigt, hvordan vejen er udformet i samspil med de andre elementer i landskabet – byer, skove, skilte, moser, højspændingsmaster, strande, solcellemarker, erhvervsdomsiler og diger – ud fra deres rumlige virkning og oplevelsesmæssige affekt.
Den oplevelsesmæssige affekt – sinds- og erkendelsesprægningen generel for mennesker – har mulighed for at blive en del af den regionale planlægning ved at der arbejdes med nye medier (f.eks. film og drone filmning,) der kan fange sensoriske indtryk og samspil, og hvor moduleringer af disse indtryk kan give nyt sprog og forståelse (empati ) for betydningen af, ikke bare hvordan større indgreb ser ud, men hvordan de indvirker visuelt og auditivt. Fokus på den sensorisk-æstetiske oplevelse og større empati for det særlige, markante, diskrete som sårbare og bevægelse, syn og lyd samspil, i lille som i stor skala, kan give den regionale planlægning mulighed for at komme ud over funktionstænkning og reelt få fat i formgivning af stor-skala rum og landskaber for mennesker i et økologisk og etisk samfundsmæssigt perspektiv.
Regional (vej)planlægning kan dermed også går hånd i hånd med opfyldelse af den Europæiske Landskabskonvention. Det vil være en brav økologisk og etisk vej at gå.
Hvad er mon det for en motorvej du kalkulerer med fra Sydsjælland over Næstved til Ringsted og nord på?
Der er et igangværende motorvejs-projekt som går på tværs af Sjælland, med forbindelse til Næstved fra Rønnede.
Bare for at få for mange, og måske misvisende, motorveje på kortet.
Hej Stig,
Vi er bekendte med, at der i en årrække har været planlagt for en ny motorvejsforbindelse mellem Næstved og Sydmotorvejen – og vi synes, det giver rigtig god mening med en forbindelse til den sydvestsjællandske region i og omkring Næstved. Vi forbeholder os dog også ret til at komme med modforslag. Særligt kunne vi godt tænke os en forbindelse fra Næstved-området, som også kan give god kontakt til den vestlige og nordlige del af hovedstadsområdet, og ikke kun til den sydlige og centrale del. Med en ”ring 5” der fører helt fra Helsingør over Roskilde og helt ned til Næstved kan man i vores optik slå flere fluer med et smæk ved samtidig at skabe et alternativ for nordsydgående langdistancetransport, der kører uden om Køgebugt motorvejen.