Af Finanslovsforslaget fremgår det at der afsættes nye midler til landsbyerne. Desværre er der blot tale om at flytte penge fra en pulje til en anden og reelt set vil der være færre penge til byfornyelsen i fremtiden. Det var ikke det Landsbyudvalget anbefalede.
Sidste år deltog jeg i et spændende arbejde i Regeringens Landsbyudvalg. Kommissoriet gik ud på at skabe levedygtige landsbyer. For mig en meget væsentlig problemstilling. Der er store udfordringer med tomme huse og forslumning rundt omkring i landet. Det kan bremses, men der er behov for en radikal omstilling så landsbyerne igen kan blive levedygtige og tiltrække investeringer. Det kan kun gå for langsomt.
Brug for hver en krone
Derfor blev jeg glad, da jeg hørte at der nu er afsat penge på finansloven til netop faldefærdige landsbyer. 300 millioner til nedrivning og forskønnelse. Ikke så mange penge, som der er behov for, men dog en start. Der er brug for hver en krone til at gøre de danske landsbyer levedygtige. Det har regeringen forstået og alle vores udviklingstimer har båret frugt, tænkte jeg. I landsbyudvalget analyserede vi os frem til et minimumsbehov på 330 millioner i ti år- og det er endda lavt sat.
Det, som vi ser i finanslovsforslaget, kan kaldes at fordre hunden med sin egen hale. Det er der ikke noget perspektiv i.
Glæden blev dog hurtigt vendt til skuffelse. Jeg fik nemlig læst på teksten. For det første er der reelt set tale om 60- 90 millioner om året til landsbypuljen – og for det andet er midlerne taget fra den ordinære byfornyelsesramme. Det betyder at kommunerne samlet set får færre midler. Og i forvejen er puljen skåret ned til sokkeholderne i forhold til tidligere. Det skete i 2017 fordi pengene skulle bruges til bandepakke og jobpræmieordning. Allerede der begyndte det at gøre ondt.
Værktøjet er der..
Det er paradoksalt at regnestykket ender med et minus, for i landsbyudvalget har vi netop fremhævet byfornyelsen som det perfekte redskab. Både bygningsfornyelse og områdefornyelse er populære redskaber i kommunerne og kan give nødlidende områder et tiltrængt løft. I landsbyudvalget holdt vi vores møder rundt omkring i hele landet og vi talte med både politikere og lokale ildsjæle. Her så vi mange gode eksempler på byfornyelse, der mobiliserede lokale kræfter og skabte medfinansiering fra de private.
Hvis regeringen fortsat ønsker at arbejde for et Danmark i balance har de altså et perfekt redskab. Det er bare at tage det i brug.
De betaler sig at investere
Jeg er overbevist om at der er stort behov for at hæve den samlede byfornyelsesramme så vi både kan sikre velfungerende landsbyer og provinsbyer. For det er ikke kun landsbyerne, der trænger til et løft. Mange provinsbyer er under omstilling. Deres centrum mister butikker og bygningsmassen skal fremtidssikres. Det er der også god økonomi i – for de offentlige midler geares med private. Statens Byggeforskningsinstitut har dokumenteret, at hver gang der investeres en offentlig krone, så kommer der tre en halv krone tilbage i private investeringer. Hvis regeringen fortsat ønsker at arbejde for et Danmark i balance har de altså et perfekt redskab. Det er bare at tage det i brug.
Man er i gang med at pålægge kommunerne at lægge strategiske planer for deres landsbyer uden at der følger midler med.
Så vidt jeg kan gennemskue tallene er der ingen nye penge. Det betyder at man er i gang med at pålægge kommunerne at lægge strategiske planer for deres landsbyer, uden at der følger midler med. Det var ikke sådan Landsbyudvalgets forslag var tænkt. Det, som vi ser i finanslovsforslaget, kan kaldes at fordre hunden med sin egen hale. Det er der ikke noget perspektiv i. Jeg håber derfor at nogen vil se igennem tallene og fortælle politikerne at de reelt set er ved at nedprioritere et område, der i den grad trænger til at blive opprioriteret. Resten er spin
Se Landsbyudvalgets anbefalinger
Direktør Ellen Højgaard Jensen
Dansk Byplanlaboratorium.
Medlem af Regeringens Landsbyudvalg
