Kan digitalisering og ny teknologi skabe nye koblinger mellem det virtuelle og fysiske rum? Fremtiden vil byde på mange forandringer, som vi endnu ikke ved, hvordan vil falde ud. Når vi laver langsigtede byudviklingsplaner må vi arbejde aktivt med både usikkerheder og potentialer.

Byudviklingsplaner har ofte en lang tidshorisont, og i den periode kan samfundet ændre sig dramatisk. Der er behov for en ny retning i vores planpraksis, hvor usikkerhederne om fremtiden tydeliggøres. Vi har brug for en byplanlægning med større smidighed, som kan tilpasse sig til mulige forandringer i rette tid. Planerne skal være fleksible nok til at ændre karakter, når verden ændrer sig. Samtidig skal planerne ikke vige tilbage for at give konkrete bud på fremtidens muligheder frem for at vente passivt på, at ændringerne kommer.

Det kan bl.a. gøres ved aktivt at kortlægge og forholde sig til samfundstendenser, der allerede nu kan observeres. Kommunen kan eksempelvis definere de største kritiske usikkerheder for deres område, og udpege, hvilke tendenser man vil gribe og arbejde proaktivt med for at sikre planlægningen fremadrettet. Og hvilke tendenser man skal følge med i.

”Vil vi på længere sigt se ændringer i detailhandelen. Udgør det en kritisk usikkerhed for den fysiske udvikling i et givent område? ”

Detailhandel under forandring
Vi ser f.eks. en kraftig stigning i nethandel, der nogle steder i verden påvirker forretningskonceptet for de store indkøbscentre. En tredjedel af forbruget i Danmark– svarende til 38 mia. kr. om året – forsvinder over grænsen, hvor e-handelsmastodonter som Zalando, E-bay og Amazon tager imod med åbne arme. Det afspejler sig også på listen over de 20 mest anvendte netbutikker. Halvdelen af butikkerne er udenlandske, og Coop.dk er eneste danske butik i top fem. Derfor vil vi på sigt ske store ændringer i detailhandelen med lukning eller omdannelse af flere danske indkøbscentre. Dette udgør således en kritisk usikkerhed, hvor det er nødvendigt tænke nyt i forhold til at skabe synergier med fx flere byfunktioner og ønske om bedre bykvalitet i forhold den fysiske udvikling i et givent område.

Mobilitet – et andet eksempel
Internationalt ser vi en tendens til, at færre unge tager kørekort og i stedet efterspørger en mere fleksibel transportservice frem for at eje egen bil. Samtidig ser vi at deleøkonomiske services vokser herhjemme, og nye digitale platforme gør dem nemmere at bruge dem.

”De selvkørende biler bliver noget, man kan ”tilkalde” efter behov, og de vil være på farten det meste af tiden.”

Den teknologiske udvikling går meget hurtigt f.eks. i forhold til smarte delebilsordninger og selvkørende biler. Hvis de selvkørende biler bliver en realitet kan det ændre vores adfærd fundamentalt, når det gælder mobilitet. De selvkørende biler bliver noget, man kan ”tilkalde” efter behov, og de vil være på farten det meste af tiden. Desuden vil parkeringen kunne foregå udenfor de bymæssige områder og det vil blandt andet ændre behovet for placering af parkeringspladser i byerne. Det vil åbne muligheder for, at parkeringsarealer vil kunne bruges til andre funktioner – byrum, byudvikling og fortætning. Dette kan måske tænkes ind i forhold til at kunne ombygge p-huse til andre funktioner eller at p-husene er forberedt på at kunne pilles ned og fjernes igen.

Læs og hør interview med MIT professor Carlo Ratti

Grib morgendagens potentialer
I planlægningen af nye byudviklingsområder vil det være oplagt at gribe disse tendenser. F.eks. kunne man etablere tvungne delebilsordninger med developere i nye byområder. Dette vil kunne være med til at skabe bæredygtige bydele og samtidig en høj mobilitet.

”Nu handler det om, at turde kigge ind i en fremtid, der ikke nødvendigvis er ønskelig, men sandsynlig, og så forholde sig til usikkerhederne. ”

Løsningen er dog langt fra så nem, for med de eksisterende planredskaber er delebiler svære at håndtere. Tvungne aftaler mellem kommunen og developere er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed i Danmark, fordi parkeringsnormerne er fastlagt i kommuneplanen, og det er derfor svært at et reelt grundlagt for udbredelsen af delebilerne i større skala.

Byplanlægning i en disruptiv tid
Ind imellem har man fornemmelsen af, at vi som byplanlæggere altid er to skridt bagud i forhold til at udnytte de muligheder, som aktuelle tendenser kan give i byudviklingen. Hvordan sikrer vi, at planlægningen ikke bliver en stopklods for at udnytte morgendagens tendenser og skabe byer med nye muligheder? Nu handler det om, at turde kigge ind i en fremtid, der ikke nødvendigvis er ønskelig, men sandsynlig, og så forholde sig til usikkerhederne.

Vi skal altså fremover både sørge for at få planredskaber, der er fleksible nok til aktivt at tænke nye muligheder ind, samtidig med, at vi forholder os strategisk til de usikkerheder der kan være kritiske for at nå visionen i et givent byudviklingsområde. F.eks. ved at arbejde med flere scenarier. På den baggrund kan vi skabe bæredygtige og robuste planer for fremtidens byer.

Læs Urban Creators rapport om mobilitet i Hovedstadsregionen