Virtuelle borgermøder – nødvendighed eller gylden mulighed?
Da Covid-19 lukkede Danmark ned, blev der sat en brat stopper for kommunens mulighed for at mødes med borgerne for at drøfte nye planer og byudvikling over en kop kaffe. Nu er det tid til at reflektere over, om vi skal fortsætte traditionen med fysiske borgermøder, eller vi skal udnytte chancen for at skabe nye modeller for borgerinddragelse, og lade digitale borgermøder blive en standard.
I Glostrup Kommune har vi et byudviklingsområde i Hvessinge, som skal omdannes til nye boliger, erhverv og en dagligvarebutik. Ridset til tre nye lokalplaner lå i støbeskeen, da vi i januar 2020 planlagde et borgermøde i det lokale aktivitetshus.
Så skete det uventede. Danmark lukkede ned, vi blev sendt hjem, og alle møder blev aflyst for at bremse spredningen af Covid-19.
Processen bag byudviklingen i Hvissinge bremsede helt op, fordi politikerne havde besluttet, at de ikke ville træffe afgørende beslutninger om planerne, før borgermødet var afholdt, og de havde set borgerne i øjnene. Stående på den brændende platform, var vi nødt til at stille os selv og politikerne spørgsmålet: Hvad gør vi nu?
- Sætter vi byudviklingen på standby, til vi kan mødes ved et fysisk borgermøde igen?
Den løsning gjorde bygherrerne meget nervøse – særligt uvisheden om tidshorisonten. - Holder vi et digitalt borgermøde?
Vi har ikke prøvet det før, men det må kunne lade sig gøre. - Skal vi droppe den opsøgende borgerinddragelse og nøjes med den lovbestemte annoncering og udsendte høring? Spillereglerne bliver overholdt, men en del af formidlingen og dialogen går tabt.
Politikerne valgte det digitale borgermøde med en bemærkning om, at der skulle følges op med et fysisk borgermøde, når det bliver muligt igen.
Det første digitale borgermøde
Skitsen til det fysiske borgermøde lå i skuffen, men derudover var vi på bar bund, da planlægningen af det digitale borgermøde gik i gang. Foran os lå en masse prioriteringer og valg:
- Hvordan når vi ud til så mange som muligt?
- Hvordan skal mødet forløbe?
- Hvilken digital platform er bedst til et borgermøde om byudvikling?
Vi valgte en simpel løsning med et Live-event på Teams. Politikerne, bygherrerne og deres rådgivere havde ja-hatten på, og alle forberedte og øvede sig grundigt. Ingen af os havde prøvet det før, men der opstod en nybyggerstemning og et fællesskab omkring missionen. Teknik, koordinering og drejebog krævede meget mere forberedelse end til et fysisk borgermøde, de nye erfaringer tog tid, men er tjent hjem, når næste møde skal arrangeres.
Tilbagemeldingerne på mødeformen fra borgerne, politikerne og bygherrerne har været overvældende positiv.
I Glostrup Kommune er vi meget glade for resultatet. Til vores første digitale borgermøde fulgte ca. 130 borgere mødet live, da flest så med (der blev sprunget lidt af og på undervejs). Rammen var to timer en onsdag aften om udviklingen af Hvissinge lokalcenter. Vi modtog 87 henvendelser i chatten, hvoraf 60 blev publiceret (de øvrige var dubletter og fejl). Dertil kom 4 mails og et enkelt telefonopkald. På det grundlag endte deltagelsen med at blive højere, end vi havde drømt om.
Tilbagemeldingerne på mødeformen fra borgerne, politikerne og bygherrerne har været overvældende positiv. Det vidner om, at formidlingen af byudviklingsprojekterne lykkedes, ligesom der var en oplevelse af, at vi godt kan mødes i en virtuel ramme og få en levende dialog i gang.
Hvordan fortsætter vi?
Borgermøder på nettet og borgermøder i forsamlingshus kan begge tiltrække et pænt fremmøde, men at skulle møde op fysisk sætter en begrænsning for nogle borgere, ligesom det digitale møde udgør en barriere for andre borgere.
Vi skal række ud efter borgerne, hvor vi kan fange deres opmærksomhed, og vi skal mødes med dem der, hvor vi kan få en god dialog.
I Glostrup ser vi ikke, at den ene mødeform er bedre end den anden. Det virtuelle og det fysiske møde kan noget forskelligt, og i fremtiden kommer vi ikke til at arbejde med enten-eller. Det bliver både-og eller måske en hybrid?
Et af planlovens formål er, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Informationsudviklingen og -vanerne hos borgerne bevæger sig hurtigt. Vi skal derfor turde prøve noget nyt og udnytte planlovens meget brede formulering om, at ”offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt”. Vi skal række ud efter borgerne, hvor vi kan fange deres opmærksomhed, og vi skal mødes med dem, der hvor vi kan få en god dialog. Det kan være ansigt-til-ansigt og skærm-til-skærm, -det ene udelukker jo ikke det andet, og de nye muligheder kan vel nærmest høre ind under begrebet meroffentlighed.
Opfordringen herfra lyder, at man skal turde spørge andre, prøve ideer af og dele ud af sine resultater og erfaringer med de digitale mødeformer. Undervejs i borgermødeprocessen har jeg talt med mange kollegaer og rådgivere fra nær og fjern, her har jeg kun mødt åbenhed, nysgerrighed og vilje til at dele erfaringer, eksempler og viden. Tak for sparring – lad os fortsætte i det spor, så vi kan blive klogere.
