Kære læser
Har du fulgt med i byplanlægning og arkitekturdebatterne det seneste års tid, er du helt sikkert stødt på ordene bynatur og biodiversitet. Som en del af et øget klima- og bæredygtighedsfokus i byudvikling spiller natur og biodiversiteten en stadig mere central rolle. Med det øgede fokus på biodiversitet er der dog også fulgt kritik af branchen, der i nogle tilfælde beskyldes for greenwashing. Det skal være slut med at betragte biodiversitet i byen som ’pynt på kransekagen’ eller som et begreb, der kun tjener i PR-øjemed. Der ér brug for naturkvalitet og biodiversitet i byen for at skabe bedre steder at leve, sikre liv og livskvalitet for fremtidige generationer. Men det nødvendiggør høj faglighed, nye samarbejdsformer, ny planlægning og nyt design. Her giver vi vores input til, hvordan vi som branche kommer godt videre med at styrke biodiversitet i byplanlægningen.

Biodiversitet er blevet hot. Vi ser det på landsplan, og vi ser det i byerne, hvor bynatur og biodiversitet i stigende grad efterspørges af både borgere, myndigheder og bygherrer. Denne efterspørgsel er kærkommen i en tid, hvor naturen er trængt af både menneskets ødelæggende påvirkninger og de stadig mere voldsomme klimaforandringer.

Vores budskab er, at vi alle kan og skal bidrage til at passe bedre på naturen ved at tage ansvar og sætte biodiversitet på agendaen.

I Danmark er 42 % af vurderede arter (13.300 arter) truede (Rødlisten, 2019), hvilket er en klar tilbagegang siden sidste opgørelse i 2010. Samtidig har 95 % af Danmarks naturtyper en ugunstig naturtilstand. Eksperter anbefaler handling  i form af revideret lovgivning og at øge det totale areal under naturbeskyttelse. Vores budskab er, at vi alle kan og skal bidrage til at passe bedre på naturen ved at tage ansvar og sætte biodiversitet på agendaen. Som fagperson, der arbejder med udvikling af åbne områder i og uden for byer, har vi særlige muligheder og dermed måske et endnu større ansvar.

Fra nice-to-have til need-to-have
Med et begrebs store popularitet følger som regel også stor forplumring og udvanding. Alle projekter – selv de hårdeste og mest byggede – lader i disse dage til at have som eksplicit mål at ”styrke biodiversiteten”. I kølvandet på den stigende popularitet har vi set øget kritik af branchens evner inden for biodiversitet og direkte uenighed blandt eksperter om byudviklingsprojekters påstande om at ’øge’ eller ’styrke’ biodiversiteten. At kritikken i nogle tilfælde er berettiget, må vi som branche tage til efterretning og se debatten som en positiv udvikling inden for et felt, der indtil for nyligt ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed til at sikre et seriøst fagligt niveau.

På den baggrund må og skal vi udnytte det momentum omkring bynatur og biodiversitet, vi lige nu oplever i branchen, til at få skabt en kulturændring og best practice, der hæver biodiversiteten fra nice-to-have til need-to-have i byplanlægning og byudvikling. En biologisk mangfoldig natur er nemlig grundlæggende ikke bare for økosystemtjenester, klimatilpasning og en socialt velfungerende by; den er også grundlaget for vores mentale og fysiske sundhed, vores livsvilkår og livsindhold – ja kort og godt: For vores livskvalitet.

Viden og tværfaglighed løfter os ind i fremtiden
For at kunne gribe momentum og realisere biodiversitet i byudvikling ser vi nogle nødvendige indsatser – både kort- og langsigtede. Målrettet arbejde med biodiversitet i byen har ikke traditionelt være i fokus, og derfor mangler vi viden om naturtilstanden i byområder og dens betydning for og påvirkning af mennesker. For at opnå den viden er der brug for kortlægning, opfølgning på projekter og aktiviteter samt dokumentation og evaluering. Dette er en langsigtet investering og indsats, som vi alle kan tage del i som led i projektudvikling, og hvor resultaterne må deles til fordel for branchens udvikling.

Potentialet ved at arbejde for mere og bedre biodiversitet i byen er kæmpe stort – både for naturen, den enkelte borger, samfundet og bundlinjen.

Hos SLA har vi arbejdet med naturbaseret design i snart 30 år, og det er vores filosofi at for at opnå sunde løsninger for mennesker og natur, må biodiversitet være en del af byens rum. Det kræver både bred og dyb tværfaglighed og gensidig respekt at arbejde seriøst og konstruktivt med naturbaseret design, i de senere år har vi udvidet med både antropologer, biologer og naturforvaltere og derved opnået større indsigt og et stærkere fundament. Et velfunderet tværfagligt samarbejde gør, at vi kan arbejde med både de videnskabelige, nyttebaserede og dybt menneskelige aspekter af bynatur og biodiversitet. I praksis fungerer et godt tværfagligt samarbejde om biodiversitet fra opstart til udførelse og drift gennem dialog, analyse, iterativ designudvikling, formidling og ikke mindst engagement.

Hvilken krise
Potentialet ved at arbejde for mere og bedre biodiversitet i byen er kæmpe stort – både for naturen, den enkelte borger, samfundet og bundlinjen. Naturen giver kvalitet og en æstetik, som er blevet undervurderet i effektivitetens og vækstens hellige navn. Gennem naturoplevelser bliver vi klogere og mere ansvarlige for en verden, der er større end vores egen.

Vi påstår, at der ikke findes nogen biodiversitetskrise – naturen skal nok overleve menneskets raseren. Og vi kan nok også overleve længe på trods af mange arters uddøen. Krisen er hovedsageligt vores egen. For hvis vi vil mere end blot at overleve – hvis vi virkeligt vil leve – har vi brug for naturen og dens mylder af liv. Ikke kun til at forsyne os med mad og materialer til at bygge, bo og leve af  – men også med vidundere, mysterier og skønhed, der gør det hele værd at leve for.

Forfattere: Stig L. Andersson, Grundlægger og Designdirektør i SLA;
Kristine Kjørup Rasmussen, Fagansvarlig for Biodiversitet i SLA;
Cecilie Jessen Hansen, Fagansvarlig for Antropologi i SLA