Det er ikke svært at pege på øget urbanisering og klimaændringer som nogle tendenser, der kommer til at præge udviklingen af vores byer og landskab. Det er et møde mellem vandet og byen, flydende og fast, som vi højere grad må tage højde for i vores tænkning om byen, og hvordan den bliver til.

Historisk set er sammenhængen mellem vand og byer tæt. Ikke mindst i et kystland som Danmark – kun to af vores købstæder ligger ikke ved hav eller fjord. Alligevel har vand- og byplanlægning gradvist udviklet sig til særskilte discipliner. Ikke mindst takket været dygtigt ingeniørarbejde er vandet gennem de sidste 150 år forsvundet fra byens rum og ned i kloakkerne. Og dermed forsvandt vandet fra byen.

Den ingeniørbedrift er der meget godt at sige om. Rent vand og sanitet er måske den største og vigtigste parameter, når det kommer til folkesundhed. Og der, hvor man ikke har adgang til det, er det urene vand skyld i en generel høj dødelighed. Vi skal være glade for den positive udvikling af vores vandhåndteringen, men den er omvendt blevet så effektiv og velfungerende, at det næsten har skyllet vandet ud af vores bevidsthed. Det har mistet sin sociale fylde. Vand er noget andre tager sig af – noget, der nok skal blive løst.

At få plads til både mennesker og vand bliver en kamp. En kamp om kubikmeter, så der er plads til både mennesker og vandhåndtering.

Adskillelsen mellem flydende og fast, over og under jord, er en udfordring for vores tænkning om, hvad fremtidens byer er og bør være. Som de seneste års skybrudshændelser har vist, flyder vandet ind i byerne samtidig med, at byerne bliver tættere og dermed har mindre plads til vandet. Ser vi ud over landets grænser og i retning af byer med mere omfattende urbanisering og klimaændringer er problemet endnu større. Megabyer som fx Tokyo er eksempler på steder med både mange mennesker og en fungerende vandforsyning, men disser steder sætter samtidig meget høje krav til både forvaltning og finansiering.

At få plads til både mennesker og vand bliver en kamp. En kamp om kubikmeter, så der er plads til både mennesker og vandhåndtering. En kamp om at undgå vandet, når der er for meget af det og en kamp om at få adgang til det, når verdens byer tørrer ud.  En kamp om de værdier, der opstår gennem holistisk klimatilpasning (eksempelvis kystbeskyttelse kombineret med grønne områder). En kamp om økonomiske ressourcer, når der skal findes penge til klimatilpasning – investeringer, der meget vel kan vise sig at være de største, vores byer kommer til at foretage de næste 100 år. 

Det gælder om at tænke vådt, hvis vi skal have vores på det tørre.

Hele vandets kredsløb
De sidste 5-10 års arbejde med klimatilpasning har vist vejen. Skybrudshåndtering har været en anledning til at gentænke byens funktioner og fælles rum i en lang række af landets byer. Nu melder udfordringerne sig i form af stigende havvand, stormfloder og stigende grundvand. Planlægningsopgaven udvides dermed til at indtænke hele vandets kredsløb.

Byen er indbyrdes forbundet med og afhængig af det opland, som byen er en del af.

Det handler også om at få byerne til at hænge sammen med de oplande, som de ligger i. Den internationale vandfaglige organisation International Water Association peger på vigtigheden af, at se på byernes placering: Byen er indbyrdes forbundet med og afhængig af det opland, som byen er en del af. Et proaktivt engagement i forvaltningen af vandressourcer på oplandsniveau har til formål at sikre vand, mad og energiressourcer, reducerer oversvømmelsesrisikoen og forbedrer aktiviteter, der bidrager til både byens og oplandets økonomiske og miljømæssige sundhed.

Vandkamp i byplanlægningen
Det handler kort sagt ikke om spildevand eller drikkevand, hav eller flodvand, vand fra oven eller neden. Det handler om alt vand.  Der er lagt op til vandkamp i byplanlægningen. Og der er nok vand at skyde med og et hav af vigtige aktører, der bør deltage. Derfor søsætter DANVA en række arrangementer i løbet af foråret, hvor både arkitekter, byplanlægger, landskabsarkitekter og vandeksperter inddrages og diskuterer deres indbyrdes og ikke mindst fælles rolle i udviklingen af fremtidens flydende og faste byer.

Alle relevante fagligheder skal være med i kampen om vandet og byerne, og derfor står både døre og sluser åbne til at deltage i forårets kommende vandkampe.

Alle relevante fagligheder skal være med i kampen om vandet og byerne, og derfor står både døre og sluser åbne til at deltage i forårets kommende vandkampe. Den første vandkamp foregår den 29. januar i Brønshøj Vandtårn, hvor programmet tager os med over og under vandoverfladen, og gør os klogere på nye strømninger i samtænkningen af vand og by – men vi bliver kun klogere, hvis alle tager del i debatten. Så gør dig klar til vandkamp og kom med dine inputs til, hvordan vi tænker byen og vandet sammen.

Se mere her og deltag i debatten.