Fingerplanen er vigtig for København
Blå og grønne åndehuller er afgørende for københavnerne og deres velbefindende. Derfor skal vi værne om dem. At veksle de grønne kiler til bebyggelse vil være en fejltagelse af dimensioner. De blå og grønne områder er afgørende for beboernes sundhed og trivsel i en storby, som mange steder i forvejen er meget tæt og visse steder for tæt bebygget.
København er under pres i disse år. Frem mod 2027 vokser byen med 100.000 indbyggere, og med flere københavnere følger også krav om flere boliger, institutioner med mere. Men selvom de mange nye beboere skal have tag over hovedet og en dagligdag, der fungerer, skal vi ikke give køb på vores rekreative steder i byen. Behovet ses tydeligt, når solen kigger frem, og københavnerne myldrer ud af lejlighederne og indtager byens grønne pletter. Særligt på Nørrebro og Vesterbro, som er nogle af de københavnerkvarterer med færrest grønne kvadratmeter pr. indbygger, er trængslen stor.
Det betyder ikke, at vi ikke skal udvikle Fingerplanen i takt med tiden. Men vi skal ikke give køb på regionens grønne områder. Lader vi først vores fælles værdier gå af hænde, får vi dem aldrig tilbage. I revisionen af Fingerplanen bør vi i stedet kigge på, hvordan vi kan anvende de grønne kiler aktivt til fx skybrudssikring og en styrkelse af biodiversiteten.
Fingerplanen skal hjælpe på trafikale problemer
Vi bør også fokusere på at styrke stationsnærhedsprincippet, så vi derigennem hjælper til at styrke den kollektive trafik.
I dag er biltrafikken alt for massiv, og regeringens afgiftslempelser fører endnu mere forurenende trafik med sig. Den politik skaber dagligt voldsomme trængselsproblemer i København. Derfor fører vi kommunalt en anden trafikpolitik med stort fokus på stationsnærhedsprincippet og med udgangspunkt i Fingerplanen. Et fokus som med fordel også kan dyrkes mere i resten af hovedstadsområdet.
Hvis vi skal have trafikken til at fungere, er det nødvendigt at begrænse biltrafikken i Storkøbenhavn. Det gøres lettest ved at få folk til at tage den kollektive transport eller cyklen til og fra arbejde, og derfor bør stationsnærhedsprincippet dyrkes langt mere. Fingerplanen er et godt udgangspunkt for dette, og derfor bør vi have større opmærksomhed her.
Pas på de grønne kiler
I København er en af vores grønne bykiler søerne i den centrale del af byen. Gennem tiden har der blandt andet været forslag fremme om at fylde dem med beton for siden at anlægge en motorvej gennem byen. I dag kan alle se, at det forslag var det rene galimatias. Søerne er netop et af de områder, hvor københavnerne har mulighed for at trække vejret, slappe af og lade op i byens rum. En værdi man allerede anerkendte, da Fingerplanen blev til. Den værdi er absolut ikke blevet mindre nødvendig i dag, og derfor er det også af afgørende betydning, at vi slår ring om de grønne værdier, som indtil videre har været fredet, men nu angribes fra forskellige sider.
Lad os holde fast i Fingerplanen, og lad os udvikle den, hvor det giver mening. De grønne områder skal bevares og beskyttes – og gerne benyttes konstruktivt. Trafikken skal gentænkes, så vi i fremtiden både regulerer og motiverer til at benytte den pladsbesparende og miljøvenlige kollektive trafik.
Gentænk boligpolitikken
En langt større del af befolkningen bosætter sig nu i storbyerne og oplandene. Derfor er det med rette, at vi ser nærmere på Fingerplanens principper, for i fremtiden må vi forvente, at langt flere skal bo i hovedstadsområdet. Det er også nødvendigt, at vi ser nærmere på, hvordan vi udnytter vores bebyggelige kvadratmeter bedst muligt. I mine øjne er det absolut ikke en løsning at inddrage grønne områder til byggefelter eller at plastre byen til med højhuse. Boligproblematikken kan løses langt mere konstruktivt, og det er entreprenørerne også ved at få øjnene op for.
Vi har mange boligkvardratmeter i København, der står tomme på grund af manglende bopælspligt. Vi har brug for ændret lovgivning i forhold til bopælspligten, hvis vi vil undgå, at de står tomme og venter på at blive udlejet blot nogle få dage om året.
Nye typer boliger
I København viser udviklingen helt nye familiemønstre og langt flere singler. Som single er det ikke alle, der ønsker så mange private kvadratmeter ud over et værelse, med adgang til fælles køkken og opholdsrum. Derfor skal vi i langt højere grad fokusere på moderne bofællesskaber, hvor vi langt mere kvadratmetereffektive. Allerede nu bliver der bygget profilbofællesskaber i København i form af seniorbofællesskaber. Hvis vi med en lovændring kan sikre boligstøtte, selvom man ikke har ejet køkken, kan denne boform også få langt større succes blandt studerende, familier og alle andre.
I samme omgang bør vi også sænke kravene til bilparkering ind i konstruktion, Kravet om parkeringspladser er med til at fordyre byggerier betragteligt. Den politik hænger også godt sammen med at styrke fokus på stationsnærhedsprincippet.
Lad os holde fast i Fingerplanen, og lad os udvikle den, hvor det giver mening. De grønne områder skal bevares og beskyttes – og gerne benyttes konstruktivt. Trafikken skal gentænkes, så vi i fremtiden både regulerer og motiverer til at benytte den pladsbesparende og miljøvenlige kollektive trafik. Og så skal nytænkning af boliger skabe plads til os alle uden at gå på kompromis med bevarelsen af Fingerplanens grønne kiler.
Se også Miljø- & teknikforvaltningens hjemmeside