Revisioner af fingerplanen og detailhandelsvejledning skal skabe mere af det gode liv i hele hovedstaden. Det handler om vækst, mindre støj og flere boliger. Det handler om at skabe ordentlige rammer, så både mennesker og virksomheder kan trives. Livskvalitet og bæredygtighed på flere fronter. For at det kan lykkes på vejen mod 2030, er der nogle benspænd, der skal sættes på plads. Og i det skal vi have øje for, hvad vi kan sammen. Sådan skriver Albertslunds borgmester Steen Christiansen blandt andet i dette indlæg.
I slutningen af 2017 deltog jeg i konferencen ”Hovedstaden 2030”. I den forbindelse blev jeg spurgt om, hvad jeg mener, at én af Albertslunds nabokommuner skal have ud af arbejdet med Hovedstaden 2030. Og i relation hertil den kommende revision af Fingerplanen og Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet? ”Sikke en omgang” tænkte jeg, men jeg fandt dem meget relevante. Fordi det naturligvis er emner, der ligger mig meget på sinde. Ligesom jeg ved, at det gør hos alle mine borgmesterkolleger – Ikke kun i hovedstaden men i hele landet.
Allerførst vil jeg understrege, at jeg synes, det er vigtigt, at vi er strategisk kloge og tænker på Hovedstaden i det fremtidige perspektiv. Det giver ingen mening at tale om, hvad den ene eller den anden kommune i hovedstaden skal have ud af fingerplanrevisionen eller detailhandels-vejledningen. Jeg mener ikke, at det giver nogen mening at tale om kommunerne i Hovedstaden hver for sig, når det kommer til sådanne store emner. Til gengæld har jeg en masse holdninger til, hvad vi i fællesskab kan og bør opnå i Hovedstaden – og det vil jeg rigtig gerne udfolde her.
Jeg tager udgangspunkt i to forhold i Fingerplanen, som vi i Albertslund har brugt meget tid på at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til. De indgår også begge i den række af fælles høringssvar, som LOOP City sekretariatet har indmeldt i forbindelse med spor 2 for revision af Fingerplanen.
Det er vigtigt, at vi er strategisk kloge og tænker på Hovedstaden i det fremtidige perspektiv…. Det giver ingen mening at tale om, hvad den ene eller den anden kommune i hovedstaden skal have ud af fingerplanrevisionen.
Loop City
Og nu jeg er ved LOOP City, vil jeg gerne bruge anledningen til at rose mig selv (det skal man jo huske engang imellem), planmedarbejderne i Albertslund Kommune, mine borgmesterkolleger og planmedarbejderne i de ni andre kommuner, der udgør LOOP City. For jeg er faktisk ret stolt over, at vi på kort tid og henover sommerferien sidste år kunne blive enige om seks høringssvar, der adresserer nogle vigtige emner i Fingerplanen.
Jeg er også stolt over, at vi kunne blive enige om at bakke op om høringssvar, der måske ikke direkte vedrører vores egen lille andedam, men som er af betydning for vores kolleger i de andre kommuner og dermed for hele LOOP city og Hovedstaden. At det har kunnet lade sig gøre, tager jeg som et tegn på, at vi er kommet langt i samarbejdet i forhold til LOOP City, og at vi fremover kan lave mange flere ting sammen på tværs af kommunegrænser.
Regional be… hvad for en fisk?
Nå, men tilbage til emnerne, som har fået mig til tasterne. Jeg mener, at fingerplanens definition af begrebet ”regional betydning” er en gammeldags måde at se på Hovedstadens udvikling på.
I fingerplanen er det sådan, som mange allerede ved, at store byfunktioner og nye meget store boligområder, der tiltrækker mennesker fra et meget stort opland, falder ind under betegnelsen regional betydning, og derfor kun må placeres ved knudepunktsstationer.
For mig at se, er det udtryk for en gammeldags tankegang, hvor man antager, at hver by har sine egne borgere, der bor, køber ind og arbejder i selv samme by. Det er naturligvis noget værre sludder, når vi taler om hovedstaden.
Vi må se på arbejdsmarkedet i hovedstaden som ét samlet bevægeligt marked.
Tag for eksempel erhverv og beskæftigelse. I Albertslund er det sådan, at 83,5 % af dem, der arbejder i Albertslund, pendler ind i kommunen. Og 74,2 % af byens erhvervsaktive borgere pendler ud af kommunen for at gå på arbejde. Tendensen er den samme i hele LOOP City.
Altså er der mange, der bevæger sig ud og ind af byerne hver dag. Og det betyder, at vi må se på arbejdsmarkedet i hovedstaden som ét samlet bevægeligt marked. Når vi tiltrækker virksomheder til Albertslund, skaber vi også beskæftigelse i Glostrup, Herlev, Ballerup osv. Og når de i Lyngby har mange veluddannede borgere, er det også medvirkende til, at vi kan tiltrække videnserhverv til Albertslund.
Set i det lys er det meningsløst at tale om, at noget er noget har helt helt særlig regional betydning, fordi det tiltrækker mennesker fra den anden side af kommunegrænsen. De store virksomheder skal naturligvis ligge ved en station, så så mange som muligt kan tage offentlig transport. Men skal det virkelig være afgørende for placeringen; at to slags skinnebåren transport krydser hinanden for at det giver mening? Alt andet lige kan man ikke forvente, at alle vil bruge offentligt transport. Og er det så ikke lige så vigtigt, at der er let adgang for biltrafik, der ikke skal køre igennem byområder?
Og så spørger du måske dig selv, hvordan det hænger sammen med begrebet regional betydning?
Det gør det på en sådan måde, at vi i f.eks. Albertslund, som er en lille kommune, stort set altid vil havne i en situation, hvor større projekter har regional betydning. Tag for eksempel fængselsområdet ved Vridsløselille. På et eller andet tidspunkt, snart håber vi, skal det fængsel ikke bruges længere – heller ikke til at holde 30 frihedsberøvede asylansøgere indespærret. Når det sker, vil det være oplagt at lave et eller flere boligprojekter på arealerne. Vridsløselille Statsfængsel ligger tæt på Albertslund Station. Men det er ikke en knudepunktsstation. Og et stort boligområde i en lille by som Albertslund vil let kunne vurderes som et sted med regional betydning, og det vil dermed være i strid med fingerplanens regler at udvikle mange boliger der.
Revisioner af fingerplanen, detailhandelsvejledning osv. skal skabe mere af det gode liv i hele hovedstaden. Det handler om vækst, mindre støj og flere boliger. Det handler om at skabe ordentlige rammer, så både mennesker og virksomheder kan trives.
Men betyder det, at det er uhensigtsmæssigt at lave boliger på det sted?
Naturligvis gør det ikke det. Og det er det, der er min pointe; for at dække boligbehovet i hovedstaden er vi nødt til at have mulighed for at lave større boligprojekter, også uden for selve København. I omegnskommunerne kan vi jo ikke som i København hælde mere jord i havnen, lave et nyt stykke land og bygge på det, som man har gjort i Nordhavn. Vi er nødt til at bruge de arealer, vi har, selvom byerne er små og ligger tæt.
Vi har brug for at begrænse støjen, fordi den har negative konsekvenser for borgernes livskvalitet. Vi har brug for, at de grønne kiler er et sted, man har lyst til at opholde sig uden høreværn.
Vi skal have løst støjproblemerne
Støj har vi masser af i hovedstaden: Fra store veje og fra jernbaner. Og støj er ikke bare irriterende – det er også sundhedsskadeligt. Det er derfor virkelig vigtigt, at vi i fællesskab løfter den meget store opgave, som det er at begrænse den sundhedsskadelige støj fra de meget store veje, der gennemskærer vores byer og rekreative områder.
Og så er det, det bliver mærkeligt igen. For i Fingerplanen anses en støjvold ved en motorvej for at være et teknisk anlæg. Og med Fingerplanen er det derfor vanskeligt at få lov til at lave støjvolde. Men det duer jo ikke… Vi har brug for at begrænse støjen, fordi den har negative konsekvenser for borgernes livskvalitet. Vi har brug for, at de grønne kiler er et sted, man har lyst til at opholde sig uden høreværn.
Det er jo paradoksalt, at man beskytter de grønne kiler for at give borgene i Hovedstaden mulighed for rekreation. Samtidig med, at man accepterer at de selv samme områder er så fyldt med støj, at de ikke er rare at opholde sig i.
Summasumarum mener jeg, at revisioner af fingerplanen, detailhandelsvejledning osv. skal skabe mere af det gode liv i hele hovedstaden. Det handler om vækst, mindre støj og flere boliger. Det handler om at skabe ordentlige rammer, så både mennesker og virksomheder kan trives. Livskvalitet og bæredygtighed på flere fronter.
For at det kan lykkes på vejen mod 2030, er der nogle benspænd, der skal sættes på plads. Og i det skal vi have øje for, hvad vi kan sammen. Vi skal have øje for hinanden. Det vil være til gavn for hele hovedstaden, til gavn for hele Danmark.
