Af Anne Møller
Cand.arch. Projektleder og kursusarrangør, Dansk Byplanlaboratorium
I 2017 var jeg kommunal byudvikler på bar mark i Nordsjælland. Drømmejob, drømmeopgave og et felt jeg ikke kunne få nok af at tilegne mig viden og erfaring om og netværk omkring. Byplanlaboratoriet udbød det efterår, pilotforløbet på kurset FRA PLANLÆGGER TIL BYUDVIKLER. Jeg må have været den første, der ringede og tilmeldte mig holdet.
Som projektleder for byudviklingsprojektet Troldebakkerne i Gribskov Kommune var jeg tændt af idéen om den helt store vision for projektet. At skabe en bæredygtig by, bygget på cirkulære principper, på en bar mark udenfor Helsinge. Jeg elskede visionen og projektet. At tegne de første linjer og konturer af den nye bydel var berusende. Netværket, samarbejderne, møderne med developere, regnearkene, tidsplanerne, interne møder med mine fagkollegaer på det ene og det andet felt. Et kæmpepuslepil. Life!
Overraskelsen var ret stor, da jeg opdagede, at de andre på kurset var ret dygtige til forskellige dele af deres projekter, men ikke som sådan mestrede det hele. Det mente jeg jo faktisk var min opgave; Byudvikler. Cand. ALT.
Nogle på kurset var idémagere og igangsættere af nye tiltag. Udviklere by heart. Windsurfere, der finder løsninger i enhver situation. For andre var det forhandlingssituationen med developere og investorer, der fik dem ud af sengen hver morgen. At få de bedst mulige aftaler i hus. Der var også dem, der var virkelig gode til at planlægge. Ikke bare at lave fysiske planer, men at holde styr på alle de tråde, et byudviklingsprojekt uundgåeligt er spundet sammen af. Andre var hardcore fysiske planlæggere, som skabte visioner, linjer og konturer af en ny by på bar mark eller omdannelsen af et stort erhvervsområde. Der var innovatører, samskabere, fortællere, netværkere… Listen af roller og opgaver var alenlang.
Der var innovatører, samskabere, fortællere, netværkere… Listen af roller og opgaver var alenlang.
For nylig udkom undersøgelsen ’Strategisk bæredygtig byudvikling – En kortlægning af fagfeltet’. Damvad og Grandville står bag den, på opdrag fra et bredt felt af organisationer. Selvom analysen egentlig sigter efter at kortlægge ’bæredygtighed’ i byudvikling er der et andet, meget klart budskab, jeg gerne vil fremhæve: Byudvikling er komplekst, politisk hot og et finmasket net af aktører fra mange brancher. Tværfaglighed er faktisk efterhånden en egentlig kompetence. Det er en oplevelse man især har, når man indgår i netværk med andre byudviklere og kan spejle sig i deres opgaver og roller.
Byudvikling er komplekst, politisk hot og et finmasket net af aktører fra mange brancher
ÉN STOR FAMILIE
Byudviklere er nemlig en meget stor og mangfoldig familie. Det er muligt, at man kan beskrive en kommende byudvikler i én jobbeskrivelse. Men jeg vil vove at påstå, at det er blåøjet, hvis man tror, man kan ansætte én byudvikler til det hele. Hyrer man en dygtig byudvikler, som jeg synes, at der er mange af, hyrer man i lige så høj grad en netværker, der formår at sætte både sin egen og andres fagligheder, kvalifikationer, funktioner og kompetencer i spil.
Jeg vil vove at påstå, at det er blåøjet, hvis man tror, man kan ansætte én byudvikler til det hele
I mange kommuner arbejdede man indtil for få år siden ikke specielt meget med byudvikling, men overlod den opgave til de private. I takt med, at kravene til, hvad byerne og dermed byudviklingsområderne skal kunne, stiger behovet for kommunernes engagement i projekterne også. Rigtig mange kommuner har allerede nu massive erfaringer på feltet, og flere følger med. Og kommunerne har, som organisationer, en stor fordel. Der findes ingen andre steder, hvor ”gratis” faglig viden og ekspertise driver ned af væggene, som den gør i kommunerne. Fagprofessionelle i alle afskygninger, praktikere, bureaukrater, de unge vilde, det grå, funklende guld. Arkitekter, ingeniører, jurister, biologer, byggeledere, klimaeksperter, økonomer, gis-folk, landinspektører, ejendomsmæglere, kommunikationseksperter, lokalplanlæggere, forhandlere. Vi er der alle sammen.
BYUDVIKLER. CAND. BARE. IKKE. ALT.
I dag har jeg selv været både med-kursusleder og kursusleder for de efterfølgende 4 hold af kursister på FRA PLANLÆGGER TIL BYUDVIKLER. Jeg er ikke længere byudvikler i praksis. Men jeg er lige så sulten på feltet, som for fire år siden. Det var først i mødet med de andre på kurset for fire år siden, at det gik op for mig, at selvom mine opgaver og roller spændte enormt vidt, så skulle jeg faktisk ikke kunne alt selv. Og først der blev jeg også bedre til at sætte ord på, hvor mine egne styrker lå og hvor jeg havde behov for opbakning fra andre. Det var i de timer vi i fællesskab investerede i at forstå os selv og hinanden, at jeg blev klogere på byudviklerrollen. Generelt, men ikke mindst min egen.
Det gik op for mig, at selvom mine opgaver og roller spændte enormt vidt, så skulle jeg faktisk ikke kunne alt selv
Som byudvikler har man mere end noget andet derfor brug for at forstå og lære, hvordan netværk fungerer og hvordan man selv kan indgå i dem – at få noget ud af dem og selv give noget tilbage. Det tager tid at finde og opbygge tillidsfulde relationer, hvor man kan få lov at stille de dumme spørgsmål uden frygt for, at nogen tror man faktisk er dum. Man cand.bare.ikke.alt.
Byudvikling er ikke et OnePersonShow. Og byudvikleren skal ikke mestre alt selv. Men det er vigtigt, at man som byudvikler reflekterer over, hvor ens egne styrker og svagheder ligger. Der findes ikke nogen byudvikler, der til fulde mestrer alle dele af den opgave eller de værktøjer, der findes i projektet. Men de rigtig dygtige ved, hvor de selv er gode og hvor de har brug for lidt hjælp fra deres netværk og faglige samarbejdspartnere. Dét er nøglen til de bedste resultater på den lange bane.
De rigtig dygtige ved, hvor de selv er gode og hvor de har brug for lidt hjælp fra deres netværk og faglige samarbejdspartnere. Dét er nøglen til de bedste resultater på den lange bane
Så slap af, kære byudvikler. Fokuser på din egen selvrefleksion, vær ærlig overfor dig selv, din chef og kollegaer. Skab gode, tillidsfulde relationer i og udenfor din organisation. Tag imod hjælp og giv noget af dig selv. Du skal ikke kunne alting.
Spot on, Anne 🙂