Siden 1991, hvor Planloven blev endeligt vedtaget, er mere og mere infrastruktur blevet placeret i jorden. Det er ikke kun vand, spildevand, gas og fjernvarme, men også fibernet, el, affaldsbeholdere og fjernkølingsledninger, der i dag placeres under jorden. Infrastrukturen til spildevandsanlæg optager også mere og mere plads i takt med, at spildevandet i højere og højere grad opdeles efter kvalitet i flerstrengede systemer. Hertil skal lægges, at det forventes, at forsyningerne skal bidrage til at løse udfordringen med stigende grundvand i byerne, hvilket også kræver plads.

Forsyningsinfrastrukturen repræsenterer en kæmpe værdi, som understøtter samfundets økonomi og vækst. Man kan groft sagt sige at jo bedre forsyningsinfrastruktur jo bedre betingelser for vækst og udvikling, eller sagt på en anden måde, forsyning er rodnettet i den bæredygtige by.

Planloven bør gå under jorden
Anlæg under jorden er ikke med i Planloven i dag, og derfor bliver forsyningsselskaber og ledningsejere ikke altid taget med på råd, når der byudvikles. Det har vi nu mulighed for at ændre, da Planloven i denne tid skal revideres og moderniseres, så den er tidssvarende og tager hånd om nutidens muligheder og udfordringer.

Hvis vi ikke sikrer denne infrastruktur, risikerer vi, at samfundet og forsyningssektoren spilder millioner af kroner på at omlægge ledninger og bygge nye anlæg. Samtidig får vi ikke udnyttet de potentialer, som findes, hvis udviklere, planlæggere og forsyningssektoren sammen udvikler byen. Vores erfaringer viser, at mange af disse omkostninger og forsinkelser kan undgås, hvis man husker infrastrukturen, når man planlægger byernes udvikling. Vi tror på, at nye forsyningsløsninger såsom fjernkøling og store varmepumper også skaber en merværdi for udviklerne, når boligerne efterfølgende skal sælges eller lejes ud. Ligeledes giver det ro i maven for de nye beboere og långiverne, når nye byområder også er klimatilpasset, så man undgår store omkostninger og gener som følge af kraftige regn- og skybrudshændelser.

Byfortætning, forsyning og bæredygtighed
Der opleves i disse år en større grad af byfortætning, som sker sideløbende med, at forsyning får en mere kritisk rolle i realiseringen af mere bæredygtige byer. Der er derfor et stort pres på arealanvendelsen i byerne, som de senere år er øget i takt med, at der skal anlægges nye store infrastrukturprojekter samt udlægges nye korridorer til transmissionsledninger, så elektrificeringen af transportsektoren også kan understøttes.

.. reelt bæredygtige bydele kræver en bæredygtig forsyningsinfrastruktur, som kan understøtte udviklingen frem mod det fossilfri samfund og klimatilpassede robuste byer og byområder.

Den store byfortætning skaber et øget behov for at koordinere de forskellige hensyn, når nye byområder skal udvikles. Nøglen er ikke kun bedre koordinering, men også et fokus på at reelt bæredygtige bydele kræver en bæredygtig forsyningsinfrastruktur, som kan understøtte udviklingen frem mod det fossilfri samfund og klimatilpassede robuste byer og byområder.

Samskabelse med byens aktører
I HOFOR har vi både gode og mindre gode erfaringer fra arbejdet med at udvikle og fortætte byen, men vores ambition er, at vi skal skabe merværdi for byen og byens brugere i en samskabende dialog med byens udviklere og interessenter. Nogle gange betyder det, at vi som forsyning skal flytte vores anlæg og ledninger. Oftest kan man dog skabe fantastiske løsninger, hvor der gives plads til eksisterende og ny forsyning, samtidig med at gode multifunktionelle byrum skabes. Det er bl.a. sket i det prisvindende HOFOR-projekt for en ny Enghavepark på Vesterbro. Gode løsninger kræver dog, at arkitekter, planlæggere og forsyningsfolk sætter sig sammen og i fællesskab finder løsningerne.

Gode løsninger kræver dog, at arkitekter, planlæggere og forsyningsfolk sætter sig sammen og i fællesskab finder løsningerne.

Min oplevelse er, at det skaber en utrolig dynamik, motivation og arbejdsglæde, når udgangspunktet for samarbejdet er positivt, og når villigheden til at bøje sig mod hinanden styrer processen. Det står i skarp modsætning til de gange, hvor det ikke lykkedes at rykke sig fra et negativt udgangspunkt, så parterne i hele udviklingsprocessen forsøger at holde på hvert sit, og det bliver en kamp om den begrænsede plads.

Tænk byens rodnet ind i planloven
For forsyningssektoren er der grundlæggende to store udfordringer, som er kritiske at adressere i det kommende revision af statens og kommunernes vigtigste planlægningsværktøj Planloven. Det drejer sig om at sikre:

·  At Planloven også regulerer anlæg under jorden, hvilket vil medføre, at byernes planlæggere husker disse anlæg og deres værdi, og derfor inddrager forsyningerne tidligt. 

·  At Planloven stiller krav om at planlægge for fremtidens forsyning eller klimatilpasningsløsninger, så det sikres, at også forsyningen er bæredygtig og baseret på en varmeløsning med et lavt CO₂-aftryk, og at byrummene er sikret mod fremtidens klimaforandringer.

For os, der til daglig arbejder med forsyning og byernes udvikling, er målet klart. Vi vil gerne skabe merværdi for byerne og byernes rum. Det kunne eksempelvis være ved at arbejde med multifunktionelle løsninger, så vi tænker tingene sammen, sparer plads og udnytter synergierne mellem forskellige forsyningsarter eller ved at etablere energicentraler, hvor man både har fjernkølingsanlæg og en stor bæredygtig varmepumpe bygget ind i parkeringsfaciliteter.

Vi vil gerne skabe merværdi for byerne og byernes rum.

I HOFOR håber vi derfor, at man i den kommende revision af Planloven, vil tage hånd om de to tidligere nævnte udfordringer ved at sikre, at man i Planloven også regulerer anlæg under terræn og stiller krav om, at sikre plads til fremtidens forsyningsinfrastruktur. Det vil medføre, at de bedste og mest samfundsøkonomiske løsninger vælges, når man planlægger byernes udvikling. Sunde rødder er nemlig fundamentet for en bæredygtig by.