Seminar om Byerne og den byhistoriske kartografi

Seminar om Byerne og den byhistoriske kartografi

Byplanhistorisk udvalg
23. november 2007 på Roskilde Universitetscenter

kartografi.jpgDansk Byplanlaboratoriums Byplanhistoriske Udvalg afholder i samarbejde med Dansk Center for Byhistorie og Dansk Komité for Byhistorie et seminar om Byerne og den byhistoriske kartografi. Formålet er at belyse og diskutere anvendelsen af kort. Hvilke kort eksisterer der fra forskellige perioder, også de allernyeste? Hvordan kan de bruges grundigt og kreativt? Kortene skal diskuteres både som kilder og som analytisk og formidlingsmæssigt værktøj. Seminaret henvender sig til byplanlæggere, historikere, geografer, arkitekter og arkæologer med henblik på at deltagerne kan lære af hinandens metoder og erfaringer.

Seminaret afholdes d. 23. november 2007 på Roskilde Universitetscenter. Deltagerprisen, der inkluderer frokost og tilsendelse af rapport fra seminaret, er 400 kr., 200 kr. for studerende. Henvend dig til Byplanhistorisk Udvalg, Nørregade 36, 1165 København K, tlf. 33 13 72 81, e-mail db@byplanlab.dk, for at få tilsendt endeligt program i august. Tilmelding sker sammesteds inden 31. oktober